Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Mand, der havde fattet Kærligbed til Stjernehimlen. Naar han stod
ved sit Vindue og saa derpaa, saa luede det i ham, og et Glimt af
Lykke drog forbi. Han følte sig lykkelig ved blot at kunne være til
under et sligt Fænomen, under en slig unævnelig Storhed og Vende-
lighed. Saa tit det hjalp ham til at bære hen over alt det trange og
til at finde tilbage til Livet i sim oprindelige Lykkelighed. ITvor tit
kunde han paa den mørkeblaa Aftenhimmel op over Bakken faa Øje
påa en enlig stor Stjerne, der formaaede at tale til ham, saa det glø-
dede i ham. Ivor tit havde han ikke set dem komme frem en efter
en over sit Hoved eller var bleven staaende fængslet af deres glim-
rende Mylder i den sorte Nat, ret som om han følte, hvor gerne de
vilde hjælpe den lidende Menneskehed. Tit kunde han staa og se og
se lige ud 1 Uendeligheden. Det var. som om det bragte hans Hjerte
til at slaa let og gjorde lyst i hans Sind, gav ham Kraft fil at være,
Kraft til at bære. Underligt at tænke sig, at der sad de og tindrede
ganske som ved Livets Begyndelse paa Jorden. Det eneste, der var
bleven uforandret tilbage. Karlsvognen var en lille Smule fordrejet;
men Glimtet var ganske det samme. Efterhaanden kan saadan et Bil-
lede ligesom brænde sig ind i en Menneskesjæl. Der kan i et gam-
melt Menneskes hele Syn paa Tilværelsen være noget, der ligner
Stjernehimmelen, og det cer vel Meningen, at det skulde være saa-
ledes. I vaagne Nætter, i den graa Morgentime, naar det kniber for
os andre. saa flytter han ud 1 Rummet til sit evige Ophav. Den unge
fænker sig altid Verden staaende et eller andet Sted. Men den gamle
kan helt forlade den. Han flyver ud blandt Stjernerne. ] Begyndelsen
gaar det lidt tungt og klodset med Flyvningen. men efterhaanden
bedre. og tilsidst er han derude. Og vidunderlig dejligt slet ikke at
tænke påa at vende tilbage. Det var dog noget usselt Kram det hele
dernede. Ding. ding siger en enlig lille Klokke i den tidlige Morgen.
Den bliver ved længe. længe i Fred og Hvile. Tilsidst holder den op.
og der er ganske mørkt og stille. Saa flyver den gamle Sjæl saa højt
saa højt. Hvor kan det dog bære Dig, Du Gamle? Der er jo ingen
Ting. Men kunde man se det gamle Øje. saa vilde det lvse saa sik-
kert, saa tillidsfuldt og varmt, som om det var en af Stjernerne. Som
Genskin af noget herligt etsteds, hvor det er. Den gamle Sjæl har
fundet det. Vi andre se kun de nøgne Vægge i det tomme, kolde
Værelse.
Men er det nu ikke mærkeligt. hvor tydeligt det er det selv-
samme Ansigt. der taler ud igennem alle disse dog indbyrdes meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
