Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
øver Ende af en stærk Mand: men i Længden skaber den ,,den
stille Magt" i Folket, den sejge Sans for det sunde og rigtige, der
nåar hine Stlormænd ere døede ud. og Størmene, de vakte, have raset
en Tid, bringer Efterslægten til at kedes børt frå al den Daåarskab og
det selvglade Vanvid, deres store Individualitet fik pustet ind i Smaa-
hjernerne. Havde man ikke hin ,, stille Magt? (Naturen) til at glatte
efter, saa vilde de store Mænd snart faa Verden ødelagt (jfr. Roman-
tikens Udskejelse og Aflosning af den realistisk-æstetiske Tid og den-
nes nuværende Udskejelse og Alløsning af en ny Tid, der kun synes
alt se efter Redning i Naturkundskab). Skal en Retning kunne holde
sig gennem Tiderne, måa den ikke være skabt af store Samfunds-
mænd, men af ,,Afsigselvet" (Naturen). Gud bevare En for store
Mænd. og Gud bevare Enhver frå at blive en stor Mand!
12) Se Forf. Arb. ,,0m Ligeløb og Kredsning" Pag. 235.
13) Se Forf. Arb. ,,0om sjælelig Ringhed" Pag.433—448.
t4) Sammesteds Pag. 384.
15) ad Pag. 470. Som bekendt er det en haard Straf at lage År-
bejdet fra en Forbryder. Det beror netop paa, at han mister Afløbet
for Produktionen. I legemligt Arbejde har et saadant Menneske den
vigtigste Udvej for sin levende Kraft. Berover man ham den, behol-
der han kun sin aandelige Virksomhed tilbage. og den er hos den
Slags Folk sjeldent saa udviklet, at den bortfører tilstrækkeligt.
16) ,,0m sjælelig Ringhed" Pag. 322 Eks. 11.
17) ad Pag. 473, Det vil forstaas, hvilken Interesse der knyiter
sig til saadanne Forsog, og hvor ønskeligt det vilde være. om de
kunde blive anstillede i videst mulig Udstrækning. Det vil altid blive
saaledes. al det er de billigere Livsvirksomheder, der ere bedst kendte
af Folk (Kredsning og Internering). Mange kende slet ikke anden
Virksomhed. Saadanne Mennesker — og de ere de fleste er det
næslen umuligt at forhandle med om Udførselsvirksomhed. De be-
nægte simpelt hen dens Eksistens paa aandeligt Omraade. Eller sna-
rere, de tale om noget helt andet, som slet ikke er Udforselsvirksom-
hed. De kunne jo ikke tale om andet, end hvad de have oplevet. Naar
de have haft Tanker, har det været Kredsningstanker i Billighed;
naar de have haft Følelser, har det været Produkter uden Nervetræk.
Saa slulte de, alt der ikke er andet. og mene det endog godigjort ved
Erfaring. Slige Vanskeligheder vil man først kunne komme ud over,
nåår man engang faar Aprmarater, hvormed man kan maale Folks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
