- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
583

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

383

leve for Nydelse og ikke kommer længere end til at lede simme Or-
ganer — selv om det er de højeste — er et unyttigt Individ, der ikke
har meget at lade den døde høre: thi ingen af dem kommer længere
end til sig selv. Bidragydere til Naturen ere de i lige ringe Grad.

Over for et saadant Nydelsesmenneske, en saadan fin Internant,
er det et Spørgsmaal, om ikke Manden med de io Døtre alligevel
bliver den højeste; thi ban kan grumme nemt komme til at leve for
andet end sig selv (Selvopofrelse), og i såa Fald have vi Eksterne-
ringsformen for os, den Form, der kunde bringe Hjulsporene til at
le i Ermelunden (Eks. Pag. 497). Den allerlfineste.

Man vil lægge Mærke til, hvorledes alle tre Livsformer i € Kva-
liteten spiller imellem hverandre i et saadant Eksempel. Det behøver
ingen nærmere Forklaring.

D. Og lad os sluttelig se et Eksempel paa D Kvalitetens Op-
træden i forskellige Udførselsarter.

Jeg laa imorges og kunde ikke sove. Klokken slog 4 og siden 5
i Vintermørket. Hvor var det en ejendommelig Fred! Om Dagen
var der de 100 Ting. IIvor var det rart at være fri for dem! Det
var, som om noget oprindeligt kom En nærmere, Hvor var det hyg-
geligt at ligge og høre paa en Vogn. der kørte forbi henne i Pile
alleen, at være uden for Tiden, uden for Menneskeinteresser, og
lade Tankerne løbe omkring til andre Tider og Steder. Et Øjeblik
tænker man paa Sommerdage. paa lovrige Grene. skyggende ned
over et gammelt Jernstakit ned i Gruset. Noget gammelt. man synes.
man skal tilbage til, kommer nærmere i den stille Nat, naar man
bliver gammel. Sum..m siger det for Ørene: man kan i Stilheden
høre Blodet suse. Pludselig begynder en stor Klokke at ringe 6.
Tone ud i Stilheden og Mørket. Hvor er det herligt. hvor er det
stori og mægtigt!

Staar man op. forsvinder Stemningen; men det kan godt være,
at den efterlader Spor og kommer igen en anden Gang, naar man
ikke saaledes er uden for Tilværelsen. som om Natten. Saa kan det
være, at det nydende (Internering) er gaaet bort og har givet Plads
for Ligelob og Udførsel (Tæreform). Lad os se.

Du sidder en Eftermiddag ved dit Arbejdsbord, mens Blikket
falder ud i Eftermiddagssolskinnet paa de røde Mursten i Huset lige
over for. som Du tankeløst maaler. Ålt imens Du, uden at fæste
ved noget, hører paa den dumpe Lyd af Vognrumlen paa Broen.
kan dei være, at Tanken føres tilbage i Tiden, tilhage til den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free