- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
587

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

387

påa et Menneske, der aabner sig for Uendeligheden ved Synet af en
Stjernhehimmel. Der kan være noget af et Selvoffer i sligt Syn; det
er levende Kraft, der ofres, det vil sige udføres. Det er en Udførsel,
der i Længden gør sin Mand mager. Man ser enkelte af disse magre
religiøse gaa omkring: men de fede kunne ikke rigtig lide denne Tale
om alt glemme sig selv. De kalde det Buddhisme, Det er. som om
denne ååabne Form (Ligeløb, Religion i Ydelorm) var dem for an-
strængende. Folk trænge til mere hvilende Former (internering); de
ere mere stabile, Man triæenger til at bryde af i en eller anden mere
lukket Form (,årrested Mentation")%),

I det Øjeblik, Mennesket bøjer Hovedet og siger ,,,Ere være!”
gaar det meget nemmere. Saa gaar han fra Eksterneringsformen til
Interneringsforimmen, slaar over i en (udåd) lukket Form. en Form,
hvori han standser Udførselen og hviler. I det Øjeblik, den hellige
Cecilie slaar Øjet ned (et italiensk Maleri), saa hviler hun i religiøs
Nwdelse. Det er en Form, hvorved Mennesket vederkvæger sig selv
i Stedet for at bringe sig selv (Nydeform kontra Ydeform). Men ikke
maa dette i nogen Maade siges for at fordømme denne Form. Den
maa ogsaa til. Mennesket kan ikke altid leve i Ydeform. Man tager
nappe fejl i at sige. at det allermeste alf den religiøse Bevægelse.
der forekommer. er af denne internerende Slags. I aandelig Hen-
seende ere Folk gerne altid trætte. Man bryder af i ,,arrested Men-
tation” ved enhver Lejlighed, bryder af i Hvileform. Hvem tænker
saa meget paa Offer, naar Talen er om Religion? Man vil have Fred
og Flvile. Religion bruges mest til Hvile. ligesom Bon mest drejer
sig om at fåa. Om at yde (Selvoffer) er der kun liden Tale (Inter-
neringsreligion).

En gammel Mand kørte paa Jernbane. Han sad paa sin Træ-
bænk i et Hjørne af Kupeen og saa ud over de forbifarende Marker.
Verden forekom ham saa spredende: den splittede Sindet. ligesom
Vand, der styrter ned fra en Højde, kan splittes i Draaber. Det gjorde
ligefrem ondt i Sindet. Saa lukkede han Øjnene, og det kom ham for.
som om han lagde sit Hoved paa Trappestenen til Guds Rige, og
som om han derved fornam den dejligste Hvile og Samling. Alle de
splittede Draaber fandt sammen igen i en Helhed. Hvor var det rart!

»Her gaar jeg ikke fra", sagde han til sig selv, ,0om man saa sparker
3 Jes 8 3

mig bort. Her vil jeg ende mine Dage". Forovrigt var der heller
ingen, der gjorde ham noget. han fik Lov at ligge. Men saa holdt

£) Se Forf. Arb. .,Om sjæletig Ringhed” Pag. 332.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free