Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
hel Tidsalder i Bevægelse, næsten som om det var Religionssager.
Legeme, det er overhovedet noget, man kan forstaa. Det er man
straks med lil al gnide baade påaalangs og paatvers. Det, indser man
straks, skal passes, og det kan selvfølgelig være meget rigligt og
meget godt; men det bringer kun Tanken hen paa, i hvilken skri-
gende Grad Sjælen forsømmes. Åandelig Sundhed og åaandelig Sund-
hedslære tåler ingen om. Derpåaa kunde det ikke falde nogen ind at
ofre en Tanke end sige et Ord. Tingen er, at man dermed kommer
ind påa Abstraktioner, der køster aandelig Anstrengelse, og det er
Mageligheden ikke med til. Man er led og ked af alt dette om Sjæ-
len. Betragter det som et Slags sygeligt Fantasteri. ,,Hvad veed man
derom i vor realistiske Tid?" Mange kunne slet ikke indlade sig
paa den Slags Ting.
En vis åandelig Inerti (bestaaende af de tre Ting fra Pag. 520:
Forfald (Tyndhed), Hvile (aandelig Magelighed) og Subjektivitet
(Storhed) har i vor Tid saaledes fanget Folk, at den egentlig har
afskaaret dem fra al Paavirkning i aandelig opdragende Henseende.
Man kan staa med Lykken i Haanden og vise den til et Menneske:
»Den kan blive din, hvis Dun blot vil række efter den", Han tager
den ikke. Inertien holder hans Arm tilbage. Men af de tre Ting er
Subjektiviteten den værste (moderne aandelig Storhedsvanvid).
I hvilken Grad den gamle Undervisningsmaade i vor Tid er kørt
t
nem Tiderne. Om Skolen vil jeg slet ikke tale. Naar man ser paa
. ses bedst af den Tilbagegang, Kirken og Hjemmet har lidt gen-
det enorme Arbejde, der gores fra Kirkens Side for dog at gøre Folk
en lille Smule begribeligt, at der paahviler dem visse Pligter. og at
de ved at unddrage sig dem paadrage sig visse Følger, maa man jo
egentlig undres over, saa lidt det frugter. Kulturudviklingen fører
Folk med Stormskridt i modsat Retning af den tilsigtede.
Og lige saa med det trofaste Arbejde, der i vor Barndom blev
gjort i Hjemmene for at faa os til at være ,,go€de Mennesker". Hvad
var det. de gamle vilde sige dermed andet end det selvsamme, Na-
turen kræver af os, naar den siger, at vi skulle være naturudviklings-
fremmende. Det gode og det naturudviklingsfremmende, Er det ikke
i alt væsentlig det samme? Kun en Ordforskel. Men hvad forslog
hin hjemlige Tale over for den frygtelige Modsætning, den mødte i
kulturlivet. Man hørte som Regel ikke engang paa den. Tilsidst var
det, som om Stemmerne efterhaanden bleve trætte. Der blev færre
og færre, der talte. Tilsidst var der næsten slet ingen. Der taltes om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
