Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6531
gelsesfænomen. Det viser sig alter og aller knyttet til Be-
vægelse og synes påa delt nøjeste al staa i Forbindelse med det
Stædighedsfænomen, der ifolge Inertiens Lov knytter sig til en-
hver Bevægelse, og som jo ifolge Fysikken skriver sig fru, al
ingen Bevægelse kan ivinges eller forandres uden Anvendelse
af en vis Kraft (Snurretoppen, Bevægelsesinerti).
lagtt. 17. Vi kunne hertil yderligere føje den Iagttagelse, at
naar Bevægelsen skifter Karakter, skifter Selvfænomenet ogsaa Ka-
takter. Man lægge i saa Henseende Mærke til, hvorledes de oven-
nævnte to forskellige Slags Bevægelse, Ligeløb øg Kredsløb, optræde
med hvert sit Selvfænomen af højst forskellig BeskafTenhed.
I Ligeloøbet, det vil altsaa sige den udenfor Aabenhed liggende
ovenomtalte frie Bevægelse, føles Sikkerhedsfænomenet som noget
uden for Organismen liggende, som en Sikkerhed, der skyldes
en anden Indflydelse end Menneskets. Man tænke paa Luther i
Worms, eller man tænke paa den objektive Selvgyldighed. hvormed
en Plante vokser og udfolder sig eller et Dyr ser frem for sig uden
at være andet end en effektueret Naturordre (Naturselv. Naturper-
sonlighed, Selvforglemmelsens Selv).
I Kredsløbet derimod, det vil sige den Bevægelse, der finder Sted
indenfor lukket Kontur under Regering, føler man Standen som
noget Organismen tilhorende. Organismen iboende, noget. man lige-
frem tillægger Organismen (En vis menneskelig Personlighed. Man
bøjer ikke saa let .,en Rasmussen").
Det er to helt forskellige Selv, hver knyttet til sin Bevægelse.
Interessant er det at lægge Mærke til, hvorledes det førstnævnte
Selv i det daglige Liv tit helt overses som noget udenfor Individet
liggende, eller dog betegnes med Navne, der mere eller mindre ud-
trykke Henlæggelse i en vis Afstand (,Inderstemanden”, det egent-
lige Jeg. Samvittigheden o. 1.), ligesom dets Tilstedeværelse jo ogsaa
netop er det, vi kalde Selvforglemmelse. Og omvendt. hvor stærkt det
sidstnævnte Selv lægger Beslag paa Opmærksomheden og er det, der
i det daglige Liv navnlig frembringer Forestillingen om et Individ,
det. som giver Mennesket Skikkelse og Ejendommelighed (det spe-
cifiet menneskelige Selv. Mennesket i Mennesket i Modsætning til
Naturen i Mennesket).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
