Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
paa den anden. Det er en fuldstændig Bøjning, Overlegenhedsselvet
her undergaar efter stigende Variatiøn af Fortætningsgraden (Bøj-
ning paalangs).
Men akkurat den samme Variatiøn efter Fortætningsgraden kan
iagttages af Naturselvet (det selvforglemmende Selv). Lad os se.
Atter her kunne vi begynde med en Primærform (tynd Form).
Det er den. vi kunne iagttage hos en dandsende ung Pige, der gaar op
i sin Dands paa selvførglemmende Maade. Det ser nydeligt ud, og
man bliver henreven til Sympati; men det er jo nøk tyndt, siger
Maalestøkken. Ja, det er selvfølgelig bedre, end om vedkommende
havde været en selvbevidst Reflektør, der tænkte paa sit eget Ud-
seende, mens hun dandsede; thi saa vilde man jo have haft den før-
omtalte reflekterede. lukkede Form uden Udførsel. I Selvførglem-
melsen ligger der dog altid Aabenhed og dermed Udførsel, selv om
den er tynd.
Saa er der det reale Naturselv, man kan træffe hos en Plojemand.
der gaar og glemmer sig selv i Plovfuren. Det er heller ikke endnu
nøgen særlig høj Adel: men det er dog altid bedre, end den tilsva-
rende reflekterede Sejvførm, søm vi f. Eks. vilde komme til, hvis
Manden ved Enden af Pløvfuren mødte en anden Bonde og begyndte
en Hestehandel. Der vilde vi faa den tilsvarende bevidste (reflek-
terede, lukkede menneskelige) Selvform frem uden Udførsel. Saa-
længe han gaar her i Pløvfuren. er han dog altid aaben og tilhører
Naturen med sin Udforsel uden at være noget selv. Aabenhed giver
bestandig Udforsel, selv om den ikke her just er af høj Adel.
Men saa har man højere Former af selvforglemmende Selv f.
Eks. hos en Moder, der glemmer sig selv ved sit syge Barns Leje.
Her komme vi højt op paa Maalestøkken. Det er et rigt Naturselv.
Og endelig er der det besynderlige sidste Naturselv, der kan
fremkomme i et Menneske, idet han glemmer sig selv over for Uni-
verset.
Naturselvet (det selvforglemmende Selv) gennemgaar her nøj-
agtig den samme Vandring igennem alle Fortætningsgrader, som vi
ovenfør saa ved det reflekterende Selv.
Det vil førstaas. at Selv paa den Maade kan blive til mange Ting.
Ja, vi kunne i Virkeligheden faa mange flere Førmer end de øvenfor
nævnte, idet der imellem de anførte Førtætningsførmer findes for-
skellige mellemliggende Genvejsformer%) (den romantiske o. fl.),
£) Se Forfatterens Leve-ÅBC Pag. 512.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
