- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
677

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

677

En gammel Mand var kommen over i en gammel Egn, paa en Vej,
hvor han ikke havde gaaet i 46 Aar. Det var, som om Tanken lurede.
Den vidste ikke rigtigt, hvad den skulde tænke om del. Sommetider kunde
der komme en ældgammel Følelse op, en Maade at se Livet paa, som
Manden engang i kengst forsvundne Dage havde haft. Hvor var det under-
ligt at møde igen! Han ser paa Træer, han ser paa Vejblomster, akkurat
de samme som dengang. 1 hver enkelt Ting er der inlet; men ud af det
hele faar han fat i en fjern Herlighed, et Produkt, der ligesom samler
ulle Enkelthederne etsteds, hvor det er, enten langt, langt tilbage eller
langt, langt frem, kun ikke her i disse Ting. Han kommer forbi nogle
Teglværker og Kirker. De ligge der endnu. Men alt imens kan det være
for ham, som om noget stort hevægede sig. Han tænker paa, hvorledes
Slægt er fulgt efter Slægt. Alle de gamle, der gik forud til Differentiallivet.
De gamle rare Sjæle! Saaledes skulde det være. Ske din Vilje som i Him-
melen, saa og paa Jorden! Det er, som om han skulde styrte i Gruset.

Der er intet saa vidunderligt, som naar Naturudviklingsbilledet be-
gynder at røre sig. Der er noget ved det, at have set Naturudviklingen
bevæge sig, at Mennesket dor i En (Kræmmermennesket). Da Semele saa’
Jupiter i al sin Herlighed, døde hun. Den, der blot en eneste Gang i sit
Liv har set det Syn, bliver aldrig den samme, som han var (.,,Menneske"
igen). Han slipper aldrig det Billede. Det kan være, som om der dukkede
noget gammelt op i ham, som han engang havde vidst saa godt, men
havde glemt — en levende Oprindelighed, han var kommen fra. Uvil-
kaarlig nikker han ved sig selv; der behøves ikke mere.

Men Du bor sammensætte et saadant Naturudviklingsbillede selv for
rigtig at forstaa, hvor forunderligt det er. Du skal ikke gaa efter mine
Øjebliksbilleder. Prøv at sætte dine egne Oplevelser ind i Stedet paa
samme Maade, som det her er gjort efter Naturudviklingsmaalestokkens
for nævnte Princip. Saa skal Du bare se. Saa dør Du.

Og saa vil Du først rigtig forstaa, at her er Tale om et virkeligt fy-
sisk Fænomen, og hverken om Lyrik, Poesi el. 12. Det er sikkert det
mærkeligste fysiske Fænomen, der overhovedet lader sig iagttage i Til-
værelsen.

Anm. Det er utvivlsomt dette Fænomen, der saa ofte spoger i gamle
Beretninger om Begivenheder, der i deres Form synes ganske urimelige
(Vorherre, der kom gaaende til Abraham, talte ud af Tornebusken o. ]1.).
Saadan er det gaaet til. Ganske naturligt.

Et saadant Naturudviklingsbillede skifter selvfølgelig ydre
Form, naar man tager andre Øjebliksbilleder; men ligesom alle
Bøgeblade i Skoven ere forskellige og dog af samme Type, vil
det vise sig, at Udtrykket i alle de paa denne Maade frem-

komne forskellige Billeder bestandig bliver det samme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free