Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680
Og endelig have vi den besynderlige Differentialverden med
sit gaadefulde 0. &. Vi se Varme, Lys, Elektricitet osv. paa utallige
Maader udbrede sig over det uendelige Rum uden Grænse. De gaa bort
i Rummet, sige vi; men det er en Talemaade. De kunne ikke gaa bort,
de kunne ikke blive borte. De kunne tlytte sig længere ud, og de kunne
gaa over i Differentialform, 1 uendelig smaa Størrelser; men de maa altid
være der, altid blive der. Iniet kan blive til intet. Det maa nodvendig føre
til, at "det saakaldte” tomme "Rumble tatere nad
paa en aldeles endeløs Maade (0. oc). Der findes en Differentialverden
her. som ganske ligger uden for vor endelige Verden: men som vi ikke
desto mindre staa i den mest levende Forbindelse med, idet vi hver Time
paa Dagen afgive Materiale til den gennem den levende Kraft, vi produ-
cere, udføre og sprede ud i Rummet. En saadan Differentialverden ligger
i den Grad uden før vore endelige Begreber, at vi ikke kunne have Gnist
af Forestilling om. hvad der foregaar i den; men det vilde være imod al
Naturorden at antage, at den var et uordnet Kaos, en Slags Alle-Sjæles
Groft, hvori den udførte levende Kraft lob bort til ingen Nytte. Der findes
ingen Steder i Naturen Pulterkamre, hvori gammel afbrugt AÅrbejds-
mængde ligger hen. Det vilde ikke ligne Naturen. Den Mulighed maa i
hvert Fald staa fuldstændig aaben, at der kan være Orden her som alle
andre Steder i Naturen, at der med andre Ord kan eksistere en ordnet
Organisation af levende Kraft ganske uden for den endelige Verden, en
Organisation, hvormed vi ere i fysisk landfast Forbindelse, og hvori vor
borteblevne Udforsel af levende Kraft kan dukke op som integrerende Del.
Om den nærmere Beskaffenhed af denne anden Verden maa Fysike-
ren vel vogte sig for at sige et eneste Ord — saa vilde han være ud over
sin Grænse. — Men paa den anden Side er det vor Opgave at knibe os
saa nær Grænsen som muligt og sende Raketter ind over den for om
muligt fra fysisk Side at belyse, hvad der kan være derinde.
I saa Henseende er der navnlig en mærkelig Klasse lagitagelser, der
med stor fysisk Sikkerhed kan gores, og som atter og atter vender til-
bage og er kendt af alle.
Ilagtt. 60. I Skumringen, naar Mørket begynder at falde paa, alt
imedens den lyse Aftenhimmel dog endnu præger Stemningen, i Solskin
efter Sommerregn. naar Brostenene begynde at tørres, naar den store
Lind kaster sin Skygge ned over Bænken — ved saa utallige Lejligheder,
som man langtfra agter nok paa, kan der være noget, der ganske paa
samme Maade som Stjernehimlen oven for, paa ubevidst Maade kan
kalde paa et Menneske, ret som om det lovede noget stort og herligt,
naar bare man vilde følge efter. Der er noget ved Naturen, at den ordent-
lig kan raabe efter et Menneske: ,Kom med!" Men vi hore ikke efter.
-»Hvis Du vil følge mig, skal Du faa". Men vi ville bestandig selv.
Ilagtt. GI. Naar jeg i Mørkningen sad og lyttede til Musik >) i
Stuen inde ved Siden af og saa paa de røde Skyer nede i Vest, kunde
=) Posca: Ved Stranden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
