- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
684

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68+4

turens iskolde Realitet over for Religionernes ideelle Syn påa
»en anden Verden”; men man maa huske, hvor langt disse
Kilder ligge fra hinanden i deres Udspring. Det er en Sprog-
forskel, man ikke kunde andet end være forberedt paa imellem
to Udsagn, der komme fra saa grundforskellige Sider. Men
det, der siges, er jo dog egentlig det samme. Man taler om
Fjendskab; men skal der ikke et vist middelalderligt Smaasyn
til at faa Fjendskab ud af ovenstaaende? Mon man ikke
hellere burde lukke sine Øjne op og se den dybe Overensstem-
melse, der her faktisk er til Stede?

Men lad os se videre. Lad os se, om Overensstemmelsen
fortsætter sig. Lad os tage Religionens eller Religionernes for-
skellige Hovedpunkter frem og eftergaa, hvad Naturen i det

foregaaende har sagt os desangaaende.

lagtt. 64. Religionen lærer os om en personlig Gud. Men er det i
Virkeligheden ikke ogsaa det, Fysikken gør, naar den lærer os, at enhver
Bevægelse skaber et Selv (Pag. 631), hvoraf da med Nodvendighed maa
følge, at den endelose Bevægelse, hvoraf Universet er opfyldt, ogsaa maa
skabe et Selv.

Hertil vil man maaske sige, at Religionerne hyppig betragte Guddom-
men som en Flerhed. Ja, men det kan Naturen ogsaa saa udmærket være
med til; det er den ikke noget Øjeblik imod, idet Mennesket i sin Ende-
lighed altid maa have Lov til at betragte et Stykke af Uendeligheden ad
Gangen. Det maa Naturmanden ogsau selv gore, naar han i det ene Øje-
blik taler om Uendeligheden som en Helhed, han godt kunde spænde
over, men i næste Øjeblik maa opgive Forsøget, og saa maler os en an-
den Skikkelse, han kalder Naturen, der har Udvikling Behov, som be-
gynder i Ringhed og ender i Uendelighed.

Saa lærer Religionen os dernæst at tilbede denne Gud eller denne
Flerhed af Guder. Men er det i Virkeligheden ikke ogsaa det. Fysikken
gør, naar den kommer med sin første og sidste store Fordring om uni-
versel Aabenhed. Hvad er Forskellen?

Men saa Principperne da? Ja. i saa Henseende er der en Overens-
stemmelse. der endnu er den allermest mærkelige. Ser man hen paa de
Forskrifter og Belæringer, de højere Religioner give Mennesket, maa man
ligefrem forbauses, i hvilken Grad de falde sammen med, hvad Natur-
udviklingen lærer os. Navnlig gælder dette for den kristne Religions Ved-
kommende.

Naar den taler om denne Verden", om kødeligt Begær, Lidenskab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free