- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
693

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

693

neske. Det er bestandig den forste, det gælder om i Praksis. Praktikeren
er nu engang ,fodt?,

Tit kunde det ske, at jeg havde skrevet en Ting i Førstebaandsføor-
Staaelse, men 14 Dage efter var kommen bort fra det oprindelige Syns-
punkt og saa maatte arbejde mig igennem StotTet som en fremmed Læser.
Saa blev det Andenhaandsforstaaelse, og saa kastede jeg gerne Produkiet
væk som upraktisk. Men saa traf det stundom, at et enkelt lille Ord eller
Vending pludselig igen kunde stille Sagen frem paa den gamle Maade.
AÅ-hah! Saa var det igen Førstehaandsforstaaelse.

Lige saa vil det være, naar Læseren faar fat i denne Bog. Saa maa
han til Begyndelse arbejde sig frem i Andenhaandsforstaaelse. Men saa
glæder det. om et enkelt lille Ord eller Vending kan være i Stand til at
kalde Førstehaandsbevægelse frem i ham, saa at Sagen bliver hans egen
(født). Sker det, saa behøver han ikke længere Bogen; thi saa kan han
bedre selv. Sker det ikke, saa er Bogen forøvrigt ogsaa unyttig; thi saa
er den praktisk slet skreven og bor gaa i Papirkurven,. Saa er der ikke
Natur i den. Der er i Førstehaandsforstaaelse noget forunderligt, der
ligesom kan nagle En fast.

Iagtit. 77. Det er stadig dette Forstehaandsforhold til Naturen, det
gælder om at faa frem. Og navnlig gælder det, naar vi komme ind paa de
fundamentale Hovedspørgsmaåaal om Livsopgave, Levepligt
o. I. Tit kan man undres over, hvad det egentlig er, Folk leve for. Det
kan fuldstændig se ud, som om de ikke vidste det, som om de nærmest
kun levede for at faa ,Tiden til at gaa" og .…,ha’ det godt". I den Grad
kan man se dem gaa op i de arrigste Smaating. Snart ser man En skrive
om Bortkastelsen af Flertalsformer i Sproget, snart reformerer en anden
Skrifttegnene ved at gore Bogstaverne skævbenede. Snart har man fun-
det ud, at denne eller hin historiske Person egentlig ikke er opfattet som
den, han var, snart at dette eller hint Digt slet ikke er skreven ved den
Lejlighed, man har troet osv. osv. Hvis nogen vil mene, at det kan være
ligegyldigt, svares der, at det har videnskabelig Interesse. Der er ikke den
aandelige Fattigdom til, der ikke kan gives ud for noget og kan bruges
som Objekt for et Menneskes kostbare Arbejdskraft. Tit maa man undres
over, at Folk ikke undse sig ved at tilbringe Livet med slig Syssel. Ja, at
man ikke gør det over for Mennesker, kan endda forstaas, naar andre
gøre det samme; men at man ikke undser sig over for sin Gud ved at
byde et saadant Livsarbejde, er fast ubegribeligt. Naar man dog staar
over for den store Opgave, Naturen har lagt foran ethvert Menneske, at
fremme Naturudviklingen gennem Fortætning og Ud-
førsel, Menneskets store Leveopgave, det store almindelige Naturfor-
maal, som enhver burde huske paa fra om Morgenen, han stod op, til om
Aftenen, han gik i Seng, og som i lige Grad ligger til Løsning for alle
lige fra Kejseren, der yder sit Bidrag gennem Sejrvindinger og Nederlag,
til den fattige Stodder, der fornemmelig yder sit gennem Lidelse, Sult og
Kulde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free