Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
lugter af dem selv. Øg der er andre, der røser sligt og regner det for en
Dyd (Individwalitet), Det gør Naturen ikke, den Inøter ikke, den er ren,
Den har ingen Individualitet,
lagtt. 79. Saa har den nbevidste Undervisning endelig det store
Fortrin, at man er sikker paa, at den ikke ved Misforstaaelse kan gøre
Fortræd. Det kan man ikke sige om al Undervisning og mindst om
den naturvidenskabelige i vore Dage. Den kan til Tider ligefrem være
farlig. Over for det Flor af Misforstaaelser og Misforstaaelsesmuligheder,
det foregaaende har vist os (7de Stykke), vil enhver forstaa, at der er
noget i Stykker med vor Tids Naturdannelse. Man har ikke engang Ord
til at udtrykke sig, men lader samme Ord betyde modsatie Ting. Man
kan komme til at sige noget helt andet, end man vil, mangen Gang lige
det modsatte. Man fægter med Begreber som Frihed, Sandhed og Ret. Ja,
de ere jo udmærkede, naar bare man vilde konjugere dem rigtigt; men
det gør man ikke. Man har ikke Begreb om Konjugation (Pag. 664).
Under saadanne Forhold gælder det at være forsigtig. Naar en Vogn
er itubrukket, skal man være yderst forsigtig med at køre i den. Natur-
kundskabens Anvendelse paa aandelige Forhold er moget, man i vor Tid
kun skal røre ved med den allerstørste Forsigtighed og Ansvarsfølelse.
Man kan i de fleste Tilfælde være sikker påa at blive misforstaaet, og
idet Misforstaaelsen altid gaar nedad til det, som er lettest for Opfattel-
sen, bliver Resultatet da kun, at man kommer til at arbejde i Hænderne
påa alskens godikøbs Bevægelser i ÅAandslivet.
Åt prædike Naturudviklingslære for Høottentotter vilde ikke blot være
laabeligt, men sikkert ligefrem skammeligt; thi da Kundskab af den Art
ikke vilde passe med disse Folks aandelige Udvikling, vilde det være tem-
melig givet, at de fik den galt i Halsen (misforstod den nedad). Men vi
ere slet ikke saa langt forud for Hottentotter, naar det gælder aandelig
Udvikling i Naturkundskab. De fleste kende ikke engang et Fag som
Nalfurudviklingslære af Navn, end sige, at de skulde vide, hvad dei om-
handlede. Det læres ikke. Og have vi ikke faaet den Smule Kundskab om
Darwinisme og Arvelighed, almindelige Mennesker i vor Tid besidde,
fuldstændig ,galt i Halsen” paa ren Hotientottisk Vis, naar vi tænke paa
de forskellige moderne . frie” Retninger af den mest ufortættede og luk-
kede Art, Opfattelser, der i Virkeligheden ligge betydeligi under Negerens
Standpunkt; thi hans Trætilbedelse giver ham dog en vis Aabenhed over
for noget, der er slørre end han, hvorimod man i de sidstnævnte Opfat-
telser tit kun finder kold overlegen Lukkethed (moderne .Fritænkeri”.
Panteisme, Rationalisme, Materialisme og anden isme” af ukonjugeret
Art. Mest Selvdyrkelse).
lagtt. 80. Selvfolgelig er dette Forhold for mange Mennesker kun
en yderligere Grund til at holde Naturkundskaben tilbage paa den Pag.
673 omtalte Maade. Man er bange for at gøre Fortræd med den. Man er
for sit eget Vedkommende ikke i Tvivl om Sagens redelige Sammenhæng:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
