- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
713

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

713

såa meget, at man nok kunde have undladt at sige ,,skidne
Unger’

6

Gl hin Børneskole (men det var ogsaa kun, fordi man
var ærgerlig). Én gammel Lærer folte altid Ærbodighed over
for Børn; han tænkte paa, hvad de kunde blive til, og hvilke
Muligheder der låa gemte i de smaa Sjæle, , Det var rigtig
lænkt”, siger Naturmaalestokken. Kun Subjektiviteten i Men-
nesket er man ingen Ågtelse skyldig; thi hvor der er lukket,
kommer absolut ingenting ud, ikke engang Simpelhed.

Paa den Maade fører Naturlæren egentlig til, at man skal
usilikikePiben ind" overalt. Blot der er den mindste
Smule Fortætning sammen med Ligeløb, og en Smule er der
jo døg overalt, Man maa slet ikke have Pibe, hvis vi ville leve
efter Nalurmaalestokken. Knæk den over og kast den væk!

Vi ere egentlig uafbrudt hver eneste Dag den højeste Ær-
bødighed skyldige. Jeg lænker paa Arbejderfamilien (Katk.
På: 656). Jeg tænker påa den gamle Oberst, der kom til at
tale ganske sagte ude i Klitten, eller paa den gamle Højskole-
forstander (Iagtt. 3), der havde slidt sig op til en ganske kort
Stump.

Allevegne er der Anledning til at nære Ærbodighed over for
Kraft Gange gennemlobet Vej.

WersmageriDiefikke/”min Ven! "Dettvarfennet Lære; vil
Du maaske sige. Saa skulde man aldrig kunne tænde sig en
Cigar. Saa skulde man altid liste rundt i Tilværelsen i Ær-
bodighed for Uendeligheden, som er allevegne, aldrig turde
tale højt, drikke sig en Bajer, læse sit Ekstråblad eller over-
hovedet tillade sig noget, hvorved den menneskelige Subjek-
tivitet kom særlig frem. Altsammen af Ærbødighed for Uende-
ligheden, der jo faktisk folger En i Hælene allevegne. Det var
simpelthen ikke til at holde ud. Gaa saaledes rundt og være
artig altid. Det Skraaplan have vi været inde paa en Gang, den-
gang man levede i Askese. Det har da Udviklingen heldigvis

fort os fra. Lad os ikke komme ind paa det igen. Jeg holder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free