- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
722

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

722

påa sit Program, et Folkeuniversitet ude paa Landet i Jylland
etsteds, hvorved vore unge Teologer, efter Uddannelsen i teolo-
gisk Lærdom, kunne studere endnu et Åarstid med det Formaal
at erhverve den praktisk naturvidenskabelige, folkelige Uddan-
nelse, som det gamle Universitet nu engang ikke kan give dem.

Gøre vi ikke noget, saa bliver Religionen tilsidst ligefrem
udryddet af Landet. Saa ere vi færdige. Se engang omkring,
hvorledes en uhyggelig klam Dødhed breder sig allevegne, med
Forlorenhed eller Ligegyldighed for, man kunde næsten fristes
til at sige, alt aandeligt Liv overhovedet. En Hær af lunkne
og kolde Hjerter. Hvor er der snart en Mand i Landet såa ægte,
at han vil sætte noget ind paa en Idé, end sige sætte sit Liv ind
påa noget — det skulde da være at tjene Penge eller opnaa
Berommaelse.

Den Gang det stod påa med Jernbanen til Æbeltoft, sagde
man, at der i Byens Organ hver Dag stod at læse med fede
Typer: ,,Husk Jernbanesagen", I vor Tid burde alt, hvad der
skrives om Undervisning, i Stedet for Slutstreg ende med de

Ord: Husk den teologiske Uddannelse.

ENES
»Topdille’"’.

Esrom, den 27. Juli 1910.

En Naturforsker, der er passioneret Fjeldbestiger, fortalte med en
egen Fjeldvellyst om, hvorledes de engang + Mand, bundne sammen med
et Tøv, der bestandig holdtes stramt, vare stegne ned ad en 600 Fod høj
iset Skrænt paa den Maade, at de med Isokse for hvert Skridt maatte
hugge en lille Afsats til at sætte Foden paa. Mens han fortalte, var det,
som man sau Isøksen gaa i Haanden paa ham.

Aldeles til ingen Nytte. Bare for Fornøjelsens Skyld.

»De maa jo være gale," er Ens forste Tanke. Man tænker paa Dili-
riums-Drankere og lignende med Lidenskab beheftede Personer (.,Top-
dille", Rabies alpina).

Hvad i al Verden gør man dog saadan noget for?
Ja, det kan man nu alligevel nok forstaa, nåar man har

hørt lidt påa Skildringen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free