- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
728

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gider man ikke; thi det vilde betyde et storre Ophud af levende
Kraft i det hele. Det er paa Ordet ,gide", at hele Livet til
syvende og sidst strander. Man flytter med sin Nulfaktor fra
den ene Side til den anden; men helt bort kan man aldrig faa
den; thi saa skulde man bestille noget, og det gider man ikke.

,Klø, skulde de have”, hørte jeg i Tankerne en Mand sige.
.Saa fik de nok Nulfaktoren væk og større Ophbud i det hele.”

Ja, det er egentlig den nøgne Sandhed.

»Drenge skulle have Smorrebrød og Prygl”, sagde min
gamle Lærer og Opdrager. Der ere vi ved Kernepunktet; kun at

det ikke blot gælder for Drenge, men ogsaa for voksne.

Følgende lille Historie er bleven mig meddelt:

En gammel Lærer K. i V., som jeg nogle Gange har besøgt, og som
nu modstræbende har taget sin Afsked .som Lærer, har fortalt mig, hvor-
ledes han for 30 Aar siden eller mere havde besluttet at opgive Lærer-
virksomheden og dog alligevel blev ved den. Jeg var bleven saa træt og
haabløs,” fortalie han. ,,Det vilde paa ingen Maade gaa med Skolear-
bejdet. Jeg følte selv, at det var Uret imod Børnene. Jeg talte med min
Kone om, at der ikke var andet for, end at jeg tog min Afsked; andet
kunde jeg ikke forsvare for min Samvittighed. Min Kone tog sig dei
meget nær. Hun mente, jeg skulde prøve ai spise noget midt i Skole-
tiden. Ja, det kunde jeg jo gerne prøve. Saa smurte hun mig den bedste
Mad med Sul paa, — men det blev ikke bedre. Saa foreslog hun en
Snaps, den krøb jø ned, men smagte slemt, og det hjalp da heller ikke.
Saa gaar jeg engang efter Skoletid igennem Stuen. Min Kone sidder og
ser helt forknyt ud. Jeg siger ingenting, for hvad skulde jeg sige? Men
jeg skammede mig. Som jeg nu kommer ud i Haven, ligger der en stor
Sten, Den skulde af Vejen: men jeg havde ikke orket det. Saa tænker
jeg ved mig selv: Mon Du ikke engang kan faa den Sten af Vejen? Jeg
fik fat i en Løftestang og begyndte at slide med Stenen, Og allerbedst
kommer der saadan en 4—5 sure Sveddraaber ud af Panden og render
ned over. Og dermed var det, som blev jeg et helt andet Menneske. Siden
har jeg drevet mit Landbrug og passet min Skole. Og nu er det min
Kone, som vil til Byen. Jeg veed knap, hvorledes jeg skal være Jorden
foruden.”

(Meddelt af Eline Begtrup.)

Der er mange Mennesker, der kun i meget ringe Grad kende

til virkeligt udførende Arbejde (Katek. Pag. 624), og som lige-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free