- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
732

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

732

i det samme faldt paa nogle Dugdraaber, der hang under Haandlisten
paa Altanrækværket imellem et Par Clematisranker spillende i Solen. Jeg
blev liggende og saa paa dem. Der kan være mere i saadan en lille Dug-
draabe, end der tit findes i hele Verden. Det kan være som et lille Naale-
øje, der fører ind til det vidunderlige. Et ganske lille Øje. naar man bare
kunde faa fat i det og faa det til at aabne sig. Luk op! Luk op! Og lad
mig gaa igennem. Det er, som om man strakte Hænderne ud imod noget,
man ikke rigtig vidste, hvad var. Om man dog ikke kunde faa Lov til
at gaa igennem. IIvad skulde man løbe derude paa Landevejen for, naar
Indgangen til det hele er her? Hvor saadan en Skærve i en Landevej er
haard, tænker man, idet man lægger Hovedet fast imod Hovedpuden,
sammenlignet med dette lille, spillende Punkt. Den ene skarp, kold og
tillukket, den anden indeholdende Vækstmulighed i det uendelige. Først
begynder den som en lille bitte Prik, saa aabner den sig efterhaanden
mere og mere til en nydelig lille Gennemgang, og saa videre endnu til
en mægtig Portal, der tilsidst munder ud i selve Uendeligheden. Nej, jeg
bliver liggende her. Jeg vil ikke ud til de Skærver. De ere saa haarde. Jeg
har intet med Tingene at gøre. :

Kender Du det, at noget stundom ligesom kan skrige i Sjælen ved
saadan en lille Smaating?

Det er. søm om visse allerbageste Baner i det lille Hjerne bleve tagne
i Brug, som ellers ikke deltage i Kredsløbet.

15.

Hvorledes Naturen lærer os, vi skulle se.

Udstrømning af en Beholder, hvori et vist Tryk er til Stede, kræver
kun en Aabenhed; saa løber Indholdet ud ved sit eget Tryk. Ganske ander-
ledes vanskeligt er det at faa noget indbragt i en saadan Beholder, idet
man da har Trykket imod sig. Det maa ske ved Pumpning (Fødepumpen
ved en Dampkjedel).

Lad A være en Kjedel, hvori Vand eller Luft skal indbringes under
Tryk, og B en Pumpecylinder, hvori et Stempel kan bevæge sig op og
ned, saa maa man nødvendig have to Ventiler, en ydre Ventil v;, imellem
Pumpccylinderen og det frie og en indre v» imellem Pumpecylinderen og
Kjedlen, af hvilke den ene bestandig maa være lukket, medens den anden
er aaben. Gaar Stemplet op, lukker v2 sig,
medens v1 lader Vand eller Luft strømme
ind i B. Gaar Stemplet ned, lukker v1 sig,
imedens Indholdet presses ind i Kjedlen
igennem v2, 0. S. V.

Indtagelse af legemlig Føde. Først aab-
ner man Munden v1 og tager en Mundfuld,
der tygges. Saa lukker man v; og udøver
et Pres paa Foden, der derved trykkes ind
igennem en anden Aabning v2 (Synknings-
processen). Paa anden Maade er det over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free