- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
739

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

739

Væddeløb. Men hvor kan Du døg lade Dig narre af det? Af
deres Pynt og Stads og brogede Baand? Det er jo ikke dem, der
skal lære Dig at leve, men Naturen.

Aldrig omblrv en Ting em elerNaturens”store Lære!
Du skal sletikke sidde ned hos dem, men bestandig gaa. Hojst
stan stille foran dem, saa længe Du bider IMovedet af dem og

synker dem.

Har Du rigtig forstaaet det Program, saa lever Du påa en hel an-
den Maade.

Naar Du ser paa et Træ, saa skal Du nok modtage et Sandseindtryk
deraf og lade Dig sætte i Bevægelse deraf — det er nødvendigt for at leve
— og Du skal ogsaa gaa ind paa en realistisk Behandling deraf, saa at
det staar Dig klart, at det er et Træ og kun et Træ. Men ingen af Delene
maa bringe Dig til at opholde Dig længere ved Træet, end det er værd.
Saa bliver Du til en Tingsmand. Glem aldrig, at det er Varmen, Du skal
se at nau til, og ikke Træet (jfr. Regnvejret Pag. 731).

Jeg hører en Vogn knirke i Gruset. Jeg vil ikke vide, at det er Ras-
mus Jensens Høstvogn, der skal ned i Rismarken og hente Hvede. Hvad
kommer det mig ved? Hvad skal jeg ind paa Livet af alle disse Enkelt-
heder for? De baåre gore mig forbleven i Realiteten. Jeg vil nok igennem
Realiteten, men ikke forblive i den.

Der sidder Tusinde af smaa Makrelskyer paa Morgenhimlen derude.
Hvad Rimelighed vilde der være i at begynde at se paa hver enkelt af
dem? De gaa i næste Øjeblik op i det hele ligesom jeg. Som en Draabe,
der falder i Havet og ophører at have Form.

Hvad har jeg med det Kobroøl at gøre, som kommer op dernede fra
Engen? Hvorfor følger jeg saa nøjagtigt med dets mindste Enkeltheder,
finder det slæbende, tungt, ensformigt og nedtrykkende at høre paa.
Bliver melankolsk deraf! Det beror paa et helt Fejlsyn i Betragtningen
af Tilværelsen. Jeg har jo aldeles ikke med det at gøre. Med mindre det
paa en eller anden Maade skulde kunne hjælpe mig til Udvikling af
Varme. Thi der staar jeg ved min Opgave.

Eller lad os sige, at jeg ligger paa min Sofa og ud igennem Havedøren
kan se Spidsen af en Kirsebærgren; ligger og ser paa, hvorledes Bladene
kunne bevæge sig ude i Spidsen af Grenen. Hvis jeg nu i saadan et Øje-
blik nærmere vil forfølge den Gren og gøre mig Rede for, at den tilhorer
det Træ, der staar nede i Skellet, at det er Værtens Træ o.s.v.0.s. v.,
saa er det saa tydeligt at mærke, at Sagens Varmeindhold lider (HI Kva-
litet). Det skal Du ikke. De nævnte reale Oplysninger ere jo ganske uden
Værd. Lob ikke efter dem! Du skyder paa den Maade ganske forbi Livet.
Nej hold Dig til det, Du ser, et Kirsebærblad oppe i Luften. Du skal al-
deles ikke være saa bange for at lære det af Romantikerne at blive oppe
i Luften. De mange reale Detailler stjæle kun din Varme i Sjælen. Lær

477

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free