- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
772

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

den raske Løjtnant Skaarup helde sig ud over Banden til Stød i en sær
vreden Stilling og hører Kuglernes Knalden. Tynd Syssel, siger Du! Ja,
naturligvis, det ved jeg nok: men jeg glemmer aldrig den raske Ungdom
og Munterhed, det raske Syn og det djerve Liv. Det er, som om man nu
saa sig om i de tomme søvnige Værelser. Alle døde. Hvor ere de blevne
af? Er der ikke Militær i Byen mere? Jo, der er; men de gifter sig tid-
ligt og lever stille og pænt uden Eksesser. Efter 64 spiller Militæret ikke
den Rolle som før, føjer Vedkommende til.

Underligt, hvor det rigtige i Verden tit kan se sølle ud i Sammenlig-
ning med det urigtige. Der kan være anderledes Fart i Fanden end i
Dyden, noget bedaarende og betagende, som man aldrig glemmer. Og var
det nu saa slemt, om de kom hjem fra et Sold med et lille Hul i Pan-
den? Det var Karle, der kunde slaas, hvad kan man forlange mere af
en Officer. Det er, som om man trods alt kastede sig i Årmene paa de
gamle Minder: Jeg kan nok se, at Du er lidt ringere; men Du er mit
Hjerteblod.” Jeg tager alligevel de gamle, selv om de vare lidt fejlfulde;
thi de levede dog. Hvad gøre de nu? De ere artige, men døde. Livet,
Livet, Livet! selv om man maa trække lidt paa Skuldrene og ligesom
Eske Brok sige: Herren være os naadig! Jeg kan ikke tro andet, end at
Naturen maa lee ved at se derpaa. Min Natur kan i hvert Fald ikke
andet. Gaa din Vej med alle dine Fortætningsmaalestokke, Fin-Petit-
metere, og Dyder: jeg vil leve; det er det, jeg er født til. Hellere være
levende i den allerdaarligste primære Kvalitet end død i Dyden. Leve
hine raske Gutter! (Bellman).

Her er atter et af disse Angreb, der et Øjeblik kunne se ud,
som om de var noget: men som ved nærmere Eftersyn dæk-
ker over en eller anden fejl Forudsætning, urigtig Insinuation
el, 1. Hvad ved man om, hvad ovennævnte pæntlevende Offi-
cerer tage sig til? De spille ikke Billard; men det kunde jo
tænkes, al de toge sig noget bedre til. I det hele taget insinueres
der overfor en Modsætning imellem Døden og Dyden paa den
ene Side og Livet paa den anden. Ja, hvis det Valg forelaa, saa
maatte man selvfolgelig altid vælge den Side, hvor Livet findes,
selv om det var til Stede i tarvelig Form; thi Døden er slet
intet. Men det Valg foreligger ikke. Fortætning er sandelig
ikke noget, der nødvendig medfører Døden. Tvertimod. Der
kan netop leves det allerhøjeste Liv paa Fortætning.

Men selvfolgelig ikke af tynde Personer. Det er meget rig-

tigt. En tynd Makker kan let gaa hen og dø under Forsøget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free