- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
813

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

813

ved at være forskellige, i det Øjeblik Kraften bliver levende,
eller om Fortætningsejendommelighederne falde bort under Be-
vægelse, lige som Damptryk falder bort, nåar Dampen udvider
sig. Med andre Ord, om der bliver ved at være 4 forskellige
Fortætningsgrader af Kraft under Bevægelse eller de smelte
sammen til 1 Slags. Det kan man ikke a priori vide, Derom maa

lagttagelse belære os.

Jeg kom for nogen Tid siden fil at gøre en lagttagelse i saa
Henseende, der tydeligt synes at vise, at det forholder sig paa
den forstnævnte Maade, at de forskellige Former af Kraft blive
ved at bevare deres Ejendommeligheder, selv om de blive le-
vende og nok saa levende, blive ved at optræde i 4 Species,
hvoraf med Nødvendighed følger, at der ogsaa bliver 4 forskel-
lige Slags Kraft Gange gennemlobet Vej, det vil sige 4 Slags

Liv ganske som der er 4 Slags Kraft:

Enhver veed, hvorledes gamle Erindringer kunne træde frem med en
Herlighed, der utvivlsomt aldrig har været til Stede i det paagældende
Øjeblik. Lad os tage Historien om Officerernes Billardspil i Nyborg (Pag.
771). Der kan ved en saadan Erindring være noget, der ligesom brister
i En. Et selsomt Glimt, der egentlig slet ikke hører hjemme paa Stedet.
men er andetsteds fra. Man brister hen imod det.

Livet skal bristes frem, naar det rigtig skal naa sin vældige Storhed.
Betingelsen for at leve er, at noget ligesom skiller sig ad i En. Saa længe
man er hel, lever man ikke. Vi have for talt om, at naar man aabner
sig for noget, saa lever man; men det er egentlig først, naar AÅabenheden
faar Karakter af et Brist, at Livet kan blive saa forunderlig vældigt. Det
kan være, som om noget gik itu i En, ligefrem flængede, og som Livet
saa naaede det vidunderlige. Som naar en Æggeskal brister, og en Kyl-
ling møjsommelig arbejder sig ud imellem Skaller, der klemte den.

Det hele er saa let at forstaa. Det ligger i, at Livet er Udførsel af
levende Kraft (Kraft Gange gennemløbet Vej). En saadan Udførsel kan
umulig finde Sted igennem en hel Overflade. Der maa være Rifter og
Revner, før Indholdet kan komme ud, itubrukne Steder i Jordskørpen,
hvorigennem de vulkanske Kræfter kunne bane sig Vej. Stærke aandelig
tykskallede Personer kunne ikke briste; men de leve heller ikke mere.

Den Slags simple Ting blive altid sidst forstaaede, Der er saavist
ingen, der lægger Vind paa Brist af den Grund. Tvertimod: den alminde-
lige menneskelige Stræben efter Personlighed bevirker, at man som Regel
lægger stærk Vind paa det modsatte, at man slutter Skallen saa hel og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free