Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206?
Smaaiagttagelser af samme Årt.
(IV. Brist).
Smaa Tillob til Oplevelser af denne Nyborg-Art har man ret
lit, naar man vil lægge Mærke dertil (Smaabrist):
Sidst i Juli begynder man at kunne mærke, at Solen knap staar saa
tidligt op, som den har gjort før, og at Nætterne blive mørkere. Det er
trist. KI. 21/5 laa jeg og skrev ved Lys paa Sengen, som det kunde være
ved Vintertid, da en Svale pludselig sagde et lille Kvit" midt i det aabent-
staaende Vindue. Jeg forstod et Øjeblik, at det endnu var Sommer, og at
det endnu blev tidlig Dag. Det gjorde uvist hvorfor et ganske ejendom-
meligt Indtryk, ret som da Huden blev flænget af En i Nyborg. Jeg har
lagt Mærke til, at slige Glimt tit kunne komme straks efter, at noget er
løbet fra En, saalænge man endnu ligesom rækker efter Livet i Søvne.
Spurve kunne tit have en mærkelig Evne til at kalde IV Livet frem i
et Menneske. Naar saadan en lille Fyr en tidlig Morgen paa Landet plud-
selig sagde ,Fillipf under Tagskæggei, uden at man anede, at der var
nogen.
En anden Nyborg-Historie har jeg fra Odense:
Jeg var engang i Odense paa min Faders Fodselsdag den 21de Maj.
Ud igennem Hotelvinduet kunde jeg se en rød Skorsten ved Siden af en
blomstrende Kastaniekrone afbilde sig paa en Baggrund af hvide Klode-
skyer. Jeg veed ikke, hvorfor deres blændende Hvidhed saa levende
bragte mig til at tænke paa Barndomstiden, der faldt her paa Fyn. Den-
gang, da man kunde se .,Naturens lange Løb lige ind i Evigheden", Hvor
levende mindede de Skyformer mig ikke om den 21de Maj i Præstegaar-
dens Have med nylig udsprunget Bøgelov, Solskin, Chokolade og hvid
Dug i det grønne. En underlig Højhed, der kan samle sig om saadan en
gammel Erindring, nu da alt er borte! Jo ældre man bliver, desto hyppi-
gere træffer man paa Glimt af den Art. Tit kan det komme En for, at et
Menneske forst naar sin fulde aandelige Modenhed, naar han kan se
dette Glimt til alle Tider igennem det hele. Tit kunde et Gran af denne
indbildie gamle Herlighed fare forbi Sjælen, blot man hørte en stor Spy-
flue summe rundt i Værelset.
Det er en Form af Liv, som Mennesket skulde lægge sig efter at
kende, mere end dei gor, fordi det fører Tanken længere frem end til det
tingslige (I og II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>