- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
826

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

826

man kommer uden om dette usigelig ferske, der ligger i Snak, uden om
Folks saa højt udbasunerede, men i Virkeligheden al fin Opfattelse øde-
læggende Bevidsthed, Saa fine og dejlige, saadanne smaa Billeder kunne
være uden Ord og Bevidsthed, og saa ødelagte de kunne blive i samme
Nu, Mennesket faar fat i dem og skal til at forbedre dem og forklare
dem.

Da man viste mig den føromtalte Fuglerede paa Klostermuren, lagde
jeg Mærke til, at min Ledsager — en aandelig fin Mand — kun pegede
ganske let og forbigaaende paa den. Han havde tydeligt nok en Følelse
af, at Snak ved denne Lejlighed vilde have spoleret Naturens Tale (han
har senere indrømmet det). Der skal ikke siges et eneste Ord. Der be-
høves ingen Hjælp. Aandelig fine Folk vide det godt: men de sige det
ikke. Slægtninge, der følges ad ned ad Gaden i almindelig hjemlig III
fin Stemning (Hjertestemning), vil man aldrig høre konversere hinanden
eller overhovedet veksle mange Ord ud over rent positive Oplysninger.
Det samme med Folk af aandeligt Indhold (IV Mennesker). De gaa helst
alene og læse ikke meget Aviser). Se selv og siig ingenting!

En uafviselig Betingelse for, at et Menneske skal kunne
hore Naturens Stemme, er, at han forstaar den Kunst at tie. Vil
man høre, maa man tie. Idet vi tie og se, modtage vi ubevidst
den Paavirkning af Naturen, som er dens Tale. Til at være
Elev hører absolut, at man tilbageholder sig selv, saa længe
man undervises, og ikke overdover sin Lærer med egen For-
udvisdom. Til at høre Naturens Sprog hører bar Bund i Sjælen
og Tavshed; saa kan Du hore.

Men hvem vil være med til sligt i vor selvbehagelige Snak-
ketid? Selvtilbageholdenhed, bar Bund og Tavshed! Det er
netop, hvad man allermindst vil. Hvem vil tie, og hvem vil
tilbageholde sig selv et eneste Øjeblik? Det er egentlig det, der
san ejendommeligt skiller vor Tid fra Naturen. Man har for
meget, man skal have sagt. Saa længe Mennesket hestandig
selv veed Besked og ikke behover at spørge Naturen, hverken
gennem TIagttagelse, Erfaring, Forsøg eller noget af den Art,

men bestandig veed det hele i Forvejen, bestandig kan gøre

£) Samtalemænd af Avisherretypen til Sødavand og Whisky ere i
Reglen tynde" (I eller II] Mennesker, Fornøjelsesmennesker eller Arbejds-
mennesker). Naa” ikke hojt paa Petitmeteren (Førtætningsmaalestokken).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free