- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
830

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

830

.Samlingsspøorgsmaal” (eller, som de ved nogle Skoler kaldes, ..Over-
sigtsspørgsmaal"): Hvor mange Gange Navnet Abraham nævnes i det nye
Testamente, hvor mange Mænd, der i Bibelen have hedt Simon. hvor mange
Gange Engle have aabenbaret sig 0. I. En Elev fra en af vore Landskoler
fortalte, at hun havde været oppe i ….Vinger", ligesom det skæmtevis har
været drøftet, hvorvidt man kunde komme op i .Dore og Vinduer i den
gamle Pagt”. Det er simpelt hen en Rest fra .Hørernes" Tid. Men man
kan studse over. at Åandslivet er saaledes, at sligt overhovedet kan pas-
sere, at man ikke indser. hvilken ødelæggende Fortræd man gor ved den
Slags Kundskabsdyrkelse. Man har spurgt, hvorfor man ikke indfangede
saadanne Mennesker og satte dem i fysisk Forbedringshus: men det kan
man sandelig ikke; thi de udgøre simpelt hen Flertallet. Man maa være
glad ved, at de ikke indfange dem. der tillade sig at ræsonnere over,
hvad Samfundet netop maa rose og belonne som Dygtighed. Og er det
stort bedre med Universitetet, hvorfra Kundskaben udgaar og Eksemplet
gives. naar man lader de unge teologiske Studerende lære den Augsburg-
ske Konfession uden åd paa Latin eller man disputerer for Doktorgraden
om Brugen af dette eller hint Udtryk hos denne eller bin Forfatter (Katk.
Pais 69%):

Værst af alle Steder spores døg det manglende Naturforhold i Kirk e-
Lise lt

At et Menneske skulde søge Støtte for sine religiøse Forestillinger i
Naturen, vil for de fleste være en ganske ukendt Tanke, ja vel endog
noget, man i de fleste Tilfælde kunde være særlig bange for. Natur er
almindelig anset for noget, der hører hjemme i Hedenskabet. Taler man
for meget derom, saa er det ikke rigtigt; saa er man Naturalist, Rationa-
list eller Hedning af den værste Slags. Folk leve i Forestillinger om et
gammelt Fjendskab imellem Religion og Natur. At dette med stigende
Oplysning kunde være falden bort, ja at Naturen skulde kunne blive
Religionens virksomste Støtte i en farlig Tid. have de i deres Natur-
ukyndighed intet Begreb om. Religionen trænger ikke til Støtte. Den har
ingen Naturbegrundelse behov. Den skal kunne staa ved egen Kraft uden
Fodfæste i nogen Natur.

Bar Bund i Sjælen et eneste Øjeblik, det kan en kirkelig Mand ikke
tillade sig. Saa er hån ikke, som han skal være. Og lytte til. hvad Na-
turen siger. Nej, det er der ikke Plads for i Religion efter Danske Lov
2—1—1. Nej, det tør vi ikke. Sæt, at der engang kom Splittelse i Troen,
at man tillod sig at have forskellige Meninger. Sæt at Naturen forlangte
en og anden lille Ændring i Ritualet, som nu 6 Bisper have vedtaget skal
staa urokkeligt. Saa vare vi jo ganske ude paa det løse. Nej, det bor slaas
ned. hvis vi kende vor Pligt og hvad vi have vort Embede for. Vi maa
holde paa det gamle ganske uforandret, som det er: .Med Lov skal man
Land bygge". Ellers hører alt op>).

=) Man mærker, hvor Jorden gynger. Egentlig frygteligt. Et Øjeblik
hænger det hele i Danske Lov 2—1—1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free