Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
Saa vedtager man 6 imod 1 at blive ved det gamle ganske uforandret
og lægger ikke Mærke til, bvorledes Tiden lober tra En, lige saa lidt som
Strudsen lægger Mærke til noget, naar den stikker Itovedet ind i Busken.
Men saa kommer denne frygtelige Lammelse i Bunden,
der i vor Tid er lige ved al gøre det af med al Religion, og som
simpelt hen hidrører fra, at man ikke har sørget for al have
Naturen bag sig, den Natur, der med hver Dag gør større og
større Erobring i Menneskesindet, og som ingen Bisp er i Stand
til at dæmme op imod. Hvad Enden maa blive derpaa, er ikke
vanskeligt åt sige,
Ja, det maa vel ikke hedde sig, at der er nogen Lammelse: men mun
kan ligefrem se den paa Folk, naar man opmærksomt vil iagttage dem.
Der mangler et vist Kendsgerningens Ligeløb, en vis sidste Aabenhed i
Blikket, saasnart man kommer ind paa den Slags Forhold. Det kan tit
være, som om religiøse Mennesker saa sky paa hinanden, som man ikke
var sikker paa, hvad den anden vilde sige. Opdager man, at der er Enig-
hed, volder det en Glæde, saa at man er lige ved at omfavne hinanden,
ret som det var noget, man ikke forud kunde være sikker paa. Men det
er jo skrækkeligt. Er der da Usikkerhed i Fundamentet? Jeg horte en
Teolog forsvare sit Standpunkt. Det var ordentlig uhyggeligt; thi var del
da noget, der havde Forsvar behov? Man taler om Tro. Er det da noget,
man ikke veed? Skal der afstemmes? Man skal sandelig ikke tro, man
skal vide, naar det gælder Opførelsen af en Bygning, hvorpaa alles aan-
delige Vel beror. Er der da virkelig noget i Bunden, som ikke er absolut
sikkert? Gud forbarme sig! Saa se dog efter. Et Fundament skal være
saaledes, at det hverken behøver Forsvar, Forklaring, Pyntining eller
overhovedet nogen som helst Omtale; thi det er selvfølgeligt. Det skal
ikke være en Sikkerhed, man sæiter selv og med hysterisk Voldsomhed
fastslaar; men det skal være den Sikkerhed, hvormed man taler om
Ildebranden, der fandt Sted igaar. Ingen taler om, hvorvidt det brændte
eller ikke brændte; thi det veed enhver; man taler blot ud fra den Kends-
gerning, at del brændte. Saaledes skal et Udgangspunkt være.
Tit kan der være noget ligefrem sygeligt, noget foreeret og oparbejdet
ved Folks Standpunkt paa dette Omraade. Hvornaar træffe vi egenllig
den friske Jubel over Livet, som man finder hos enliver lille Fugl, der
synger i Træet påa ren Naturbund. Den rene Naturbund have vi ikke.
Der er noget i Vejen i Bunden, der er Lammelse i Grunden. Det kan jo
aldrig være andet, end at det Spørgsmaal nu og da dukker op i et Men-
neske, om han nu ogsaa veed, at hans Fundament er i Overensstemmelse
med, hvad der nu engang ifølge Sagens Natur umuligt kan forkastes.
Naar han saa maa svare sig selv, at han aldrig har set efter, saa ligger
deri en Lammelse, der sent eller tidligt vil bære sit Frø. Man kan bero-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
