Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
Impulsen fåa Lov lil al gøre sig gældende (Myrernes og Bier-
nes Arbejde).
Naar jeg skal udrede, hvad det var, Naturen paa sil Sprog meddelte
hin Aften med Kvartmaanen, san var det en Impuls saa stærk, at den
ligefrem brød og voldte Uro i Sindet, ligefrem fordrede Virksomhed.
Naar jeg sidder her og skriver, er det simpelt hen endnu Udslag af denne
Impuls. Det er egentlig lagttagelsen, der skriver, og ikke mig. En Artikel,
der er Udtryk for en lagttagelse (modsat Refleksion) skriver altid sig
selv efter Diktat af Naturen. Pudsigt, naar man træffer paa en og anden
Rettelse, man siden ,selv har sat til", og som saa fuldstændig skiller sig
fra ved sit Personpræg. Ellers er Resten blevet til ved Naturens Impuls.
Af sig selv. Paa den Maade burde det altid være. Folk burde aldrig
»Skrive selv"; men lade Naturen tale, skrive og leve ud igennem sig.
Aldrig selv! Hvor kan et Resultat blive slet, naar man er ,selvf%) har
været paa Spil med det, fremfor naar det falder af sig selv"%%), Det
bliver Jensensk, Nielsensk og personligt, hvor det skulde være uperson-
ligt og rent. Mennesket kommer frem i det, og saa duer det aldrig. Kan
man ikke holde den Skabning ude, saa bliver det frembragte øjeblikke-
lig modbydeligt. Lugter.
Til andre Tider kan Impulsen slaa ud i ubestemt Bevægelse i Sindet,
i Tanker, man ikke veed, hvor de kom fra, eller Stemninger, Du ikke
behersker. Naar Du i en ensom mørk Nattelime ligger og mærker, hvor
ene Du er med det store Univers, hvis Uendelighed synes at maatte
opsluge Dig, hvad Du ogsaa veed det engang vil gore, saa er det igen
Naturen, der taler til Dig paa sit ejendommelige Billedsprog og med-
deler Dig sin ejendommelige Impuls. Siger til Dig, at det, der har skabt
Dig, ogsaa vil sørge for Dig, lærer Dig det mærkelige Fænomen Bønnen
med sit stærke Impulsindhold: ,,Du skal ikke være bange”. Du mærker
bedst Forskellen imellem denne Naturens Tale og din egen Forestil-
lingsverden, naar det bliver Morgen og Træskoklappren i Gaarden min-
der Dig om Dagens Interesser, Mælkemanden, der kommer med Fløde
tilirods for, at han nelop ikke skulde komme i Dag o.s.v. Der begynder
Du med din Hæmningsvirksomhed (Subjektiviteten, Kredsning). Det an-
det var Naturen med sin impulsive Virksomhed (Objektiviteten). Kan
Du riglig føle Forskellen?
Paa den Maade er det, at alt det bedste, vi frembringer, ud-
vikler sig. Ud af Naturens Impuls (dens ubevidste Undervis-
ning). Paa den Maade er det, Naturens Skabninger normalt
skulle leve det Liv, Naturen har givet dem. Og paa den Maade
+) Det subjektive Selv (Regeringsselvet, Særselvet).
xx) Det objektive Selv (Naturselvet, Sigselvet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
