Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
punkter i sit Liv, hvor det ligefrem havde en livsopholdende Betyduing
for En, skøndt man ikke lagde videre Mærke dertil:
Den første Gang, Natursproget talte særlig stærkt til En, var den
Gang, man laa paa sin Moders Skød, og hun pludrede op for En med
det barnligste Snak, det dummeste Tøjeri. Man forstod hende sua ud-
mærket. Gud velsigne hende derfor i hendes Grav! Det gjorde et Ind-
tryk paa En, som man siden aldrig glemte. Det var selve den store Na-
tur, der talte til En gennem de fattige Ord, de barnlige Udtryk, de taa-
belige Gebærder. Dens Sprog indeholdt mere end det fineste Latin. Det
sagde egentlig fuldt ud det vidunderlige. Hvis et Menneske altid kunde
lade være med at være for klog og kunde lytte som dengang, sån vilde
man forstaa meget.
Saa kom der en Alder, hvor man blev for klog til den Slags Tale,
hvor man syntes, den gerne kunde holde op: ,,Mor, vi ere dog virkelig
ingen Børn; vi kunne godt selv", Naar hun tog til at ,prædike", kunde
der gaa et Jammersudtryk over de unge Ansigter. sær over de store
Drenges: ,Aah, lille Mor, hold nu op, hold nu op! Vi kunne ikke taale
mere; det maa vi dog virkelig være voksede fra". Siden er man kommen
i Tanke paa det rige Natursprog, der laa bagved den tilsyneladende unyt-
tige Tale, noget, man siden aldrig fandt, men ikke kunde høre dengang,
noget forunderlig oprindeligt, fra Udspringet kommende, som man som
ældre mangen Gang kan komme til ai lytte saa sært efter. Bagved hen-
des rige Kærlighed, som hun jo ikke havde givet sig selv, laa der en
Tale om noget uden for det hele liggende, som vi nødvendig maa til-
bage til. Natursproget er et underligt Sprog. Det synes saa dumt, men
er saa rigt. Man kan længes saa sært efter det, naar det er borte.
Den anden Gang, Natursproget talte særlig stærkt til En, var den
Gang, man selv fik Hjem og fik Børn at tumle med. Natursproget er paa
en besynderlig Maade Hjemmets Sprog, men atter her paa denne ejen-
dommelige allerbageste ubevidste Maade uden Ord, og uden at man i
Øjeblikket lægger Mærke til noget. Siden kan det være, som om man vendte
sig om og saa’. Naar Aarene ere gaaede, og Ansigierne ere forsvundne,
kan man komme til at tænke paa, hvor vidunderlig meget der i Grun-
den laa i Petræas skikkelige Ansigtstræk. Ih, Gud bevares! Det var jo
egentlig en Aabenbaring af selve det vidunderlige. Men hvem lægger
Mærke til sligt i Øjeblikket, andet end at det er et Ansigi. Et Menneske-
ansigt er egentlig en Bibel, som man bør læse med Hatten i Haanden,
naar det virkelig er Naturen, der taler ud derigennem, og ikke Menne-
sket: thi det er fælt at se: saa sætter man Hatten paa igen. Aar efter
kan man mangen Gang komme til at tænke paa et ubetydeligt, intet-
sigende Ord, Udtryk eller Bevægelse, som man ikke lagde videre Mærke
til dengang. Det var Naturen, der talte sit Sprog og gjorde et Indtryk,
som man aldrig glemte. Hele denne Betragtning af Mutter og Rollin-
gerne, som aldrig blev Genstand for Omtale; men som alligevel drejede
hele Livet! Man mærker først, at der var noget, der talte højt og stort,
naar det er borte. Et ganske særeget ubevidst Sprog, som ingen lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
