Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838
Mærke til; men som er saa vidunderligt. Hver Gang noget ,griber Dig”
saa er det altid det, der taler, Hatten af!
,
Men saa er der endelig et tredje Omraade, hvor Natursproget taler
saa ganske særlig stærkt til et Menneske. Det er Religionens. Jeg
siger ikke Kirkens — thi den tager ikke Naturen med, — men Religio-
nens. Højt og klart og tydeligt; men altid paa denne allerbageste Maade,
som sædvanlig overhøres og sættes til Side, som vi sædvanlig tro er
uden Betydning; men som nu alligevel er grundlæggende for hele vort
Liv. Naar Du ser paa den blaa Himmel, de hvide Skyer, den grønne
Skov og den tavse Stjernehimmel, saa taler det højt til Dig om Religion.
Saadan har det talt til alle Tider til dine Forfædre%), og hvad der blev
fortalt dem, satie de sammen til de forskellige Religioner. Paa den Maade
ere de opstaaede allesammen. Paa dette sit Modersprog har Naturen for-
talt alle sine Skabninger den hele Sammenhæng, alt efter deres Stand-
punkt. Og paa den Maade fortæller den endnu den Dag i Dag, naar bare
man vil tie og høre efter. Det er altsammen kommen fra Natursproget
som Grundsprog og er derfra bleven oversat i de mere eller mindre barn-
lige Former, Folkeslagene behøvede iil Forstaaelse af Sagen, efter deres
mere eller mindre mangelfulde Kulturtrin. Stundom er Kuliurtrinet saa
ringe og som Følge deraf Formerne saa taabelige, at Natursproget deri
næsten kan være ukendeligt, til andre Tider nikker man betydningsfuldt,
naar det igennem de besynderlige altid mere eller mindre overnaturlige
Forklaringer kan gaa de fineste Gengivelser af Naturens Tale, som man
fuldt vel forstaar kun kan fremsættes for Menigmand i denne overnatur-
lige Form paa Grund af sit uendelige Indhold, der nodvendig maa falde
udenfor de Rammer, vi kende. Naar Du, efter at have hørt en saadan
tit tilsyneladende ganske taabelig Tale, gaar ud i Naturen og ser efter,
saa forstaar Du mangen Gang det hele som i en Aabenbaring. Naturen
gentager det hele for Dig Punkt for Punkt, og Du bøjer dit Hoved i dyb
Ærbødighed for den simple, tilsyneladende laabelige Form. Den var ikke
iaabelig. Den havde Ret. Det er rigtigt det hele. Man forstaar, at Natur-
x) Af et tabt Værk af Aristoteles anfører Cicero i ordret Oversættelse
følgende (Humbolt: Kosmos II, Pag. 16):
»Naar der gaves Væsner, der i Jordens Dyb stedse levede i Boliger,
som vare prydede med Siatuer, Malerier og alt, hvad de, vi anse for de
lykkelige, besidde i rig Fylde; naar dernæst disse Væsner erholdt Kund-
skab om Gudernes Færd og Magt, og gennem aabnede Jordspalter traadte
frem af deres skjulte Vaaninger paa de Steder, vi bebo; naar de paa een
Gang skuede Jorden, Havet og Himmelhvælvningen, erkendte Skyernes
Omfang og Vindenes Kraft, beundrede Solens Siørrelse, Skønhed og lys-
udstrømmende Virkning; naar endelig deres Blik, saasnart den indbry-
dende Nat indhyllede Jorden i Mørke, mødte den tindrende Stjernehim-
mel, den lysvekslende Maane. Himmellegemernes Op- og Nedgang samt
deres fra Evigheden af ordnede uforanderlige Løb; saa vilde de sandelig
udbryde: Der gives Guder, og saadanne Ting ere deres Værk.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
