- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
899

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

899

kommer slet ikke an paa det. Tingene kunne fortælle noget,
han kan opfatte, noget der for ham er fornuftstemmende: det
er ham nok” Men naar sån Åar ere ganede, kan det være, at
han mere og mere opdager det gamle i det nye: han forstaar,
al der ikke var den Forskel, som han først troede, men at den
samme Naturaand dog egentlig gaar igennem det hele, kun
ytrende sig paa forskellig Maade. Jo mere Tiden gaar, desto
mere finder han Baand, der knytte det nye og det gamle sam-
men, desto mere genfinder han sit gamle selv i de nye Om-
givelser og forstaar, at denne Sammenfatning netop er et Mo-
denhedsmaal, der i en dybere Betydning stiller sig for ham.
Lignende Forhold kunne paa en interessant Maade studeres
ved Bopælsforandringer. Blot det at flytte om Hjørnet til den
anden Gade er nok til at gøre en ganske fremmed med sig selv.
Man synes, man er kommen til en ny Luft, der er koldere og
mindre næringsholdig. En gammel Mand saa jeg valfarte til sin
tidligere Bolig, — man hører om gamle Folk, der slet ikke have
kunnet taale Forandringen, — det staar for en selv, som noget
var blevet borte. Møder man en Dag en Husfælle fra det gamle
Sted, kan det indvirke paafaldende paa en: ,,Herregud, der er
de fra det gamle Sted, de bo der endnu som dengang". Saa gaar
der et Aar eller to; man kommer en Dag ind i en Butik, hvor
man tidligere handlede. Det vækker gamle Erindringer; men
pludselig gaar det op for en, at man jo egentlig lige saa godt
kan siges at høre hjemme her nu som tidligere — i lang Tid
forekom det en at være Gæstebesøg til det gamle, hver Gang
man kom i denne Butik. Det bliver i al sin tilsyneladende Ube-
tydelighed det første Baand, man knytter mellem det nye og det
gamle. Saa vokser saadanl et Indtryk ligesom fine Rodtrevler
kunne vokse mellem nogne, haarde Sandkorn. Man finder flere
og flere Ting igen. Blot Rodemesteren en Dag kommer ind, er
det ordenilig en Glæde at se, at det er den gamle Rodemester,
man altid har haft med at gøre. Gamle Følelser komme efter-

57%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free