Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oell
kunde man være som en død Kilmmp, der ikke nøget Øjeblik
lænkte paa, at et Menneske selv kunde tænke, Det gjaldt bare
om at faa ind, hvad der skulde ind. Og glad kunde man være,
naar Læreren ikke
hvad ikke sjældent skete håaede at
gøre Eleven træt og ked af Faget, i Stedet for, at det burde
være hans fornemste Opgave at vække et aabent Sind overfor
det, hvormed der sysledes, den første Betingelse for SCIEhN
Og dog var der i Tiden for en Menneskealder siden udenfor
Undervisningen noget, der stod højt, Der var ligesom lidt til-
bage fra de Ørstedske Tider. Det var, som om man hvert Øje-
blik stødte paa noget, der viste tilbage til et Selvliv, der havde
sat sil Særpræg paa cen hel Slægt. Folk talte endnu bestandig
om de Tider og havde Udseende derfra. Talrige Smaafortællin-
ger og Anekdoter tegnede Skikkelser, man genkendte i Stem-
ningen. Jævnsides med det oven omtalte Bænkelæseri var der
endnu noget til Rest, der kaldte Idealer fra en svunden Tid
iil Live. Naar man saa paa de gamle Apparater, hvormed de
store Opdagelser vare gjorte, var det, som der strømmede Selv-
liv gennem En. Man fik en Forestilling om, hvad det var selv
at forske i aandelig Frihed. Jeg mindes den fine Sporsans, der
var i det unge Sind overfor enhver Luftning i saa Henseende,
hvorledes man øjeblikkelig begreb, at her var noget, der laa
ud over. hvad man var vant til al se, noget, der gjorde den
store Mand. Jeg mindes Taknemmeligheden, man følte ved
ethvert lille befrugtende Pust af den Art. Det satte et Fro, som
man bevarede i Beundring og Kærlighed, og som siden baade
hos den ene og den anden i Flokken kaldte Spirer til Live til
aandelig voksne Mennesker, der selv kunde se og selv kunde
tænke. Det var de sidste af Ørsteds Elever, der bleve til paa
den Maade: thi snart fandt Universitetets Stormænd, ai denne
Frihed gik for vidt. Jeg mindes en ulykkelig Dag, da det pludse-
lig gik op for vore indsigtsfulde Lærde, at der maatte indføres
do
en ganske anden og strengere Tugt. Den gamle milde, feminint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
