- Project Runeberg -  Om skjævheden hos Flynderne og navnlig om Vandringen af det övre Öie fra Blindsiden til Öiesiden tvers igjennem Hovedet, m.m. /
9

(1864) [MARC] Author: Japetus Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en rigtigere Opfattelse af Skjævheden hos Flynderne (Pleuronectides) og til Forklaring af begge Øines Fremkomst paa samme Side af Kroppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ulige Udvikling af Kroppens tvende Sider, eller almindelige
Skjævhed i hele Fiskekroppen, knytter der sig dernæst en
eiendommelig Vridning af visse Dele af Forhovedet eller Ansigtet,
idet ikke blot Kjæbebenene, men den hele Mund bøies over
imod Blindsiden, medens samtidigen den bagved liggende Del
af Ansigtet, hvori Øinene ere, trykkes stærkere over paa Øiesiden;

i høieste Grad sees dette vel hos Tungerne, men det mærkes
ogsaa i stærk Grad hos de andre Flyndreformer; de sætte alle
Munden paa Skakke[1], som vi sige. Hertil kommer for det tredie
en mærkværdig Omflytning af visse Dele i dette mellemste Partie
af Ansigtet
, og denne er det, der i Forbindelse med den nysnævnte
Vridning, endeligen bringer begge Øine i den for hver Art rette
Stilling paa een og samme Side af Hovedet — noget som alene
forekommer hos Flyndrene, men som tillige findes hos alle
Arter deraf, hvilke Familier de end tilhøre og fra hvilke
Jordklodens Egne de end ere tagne, og derfor med Rette kan
betegnes som det mest Karakteristiske for disse besynderlige
Fisk. Det er netop dette Punkt i deres Organisation, som efter
min Mening hidtil er blevet mindst forstaaet og som mine
efterfølgende Bemærkninger derfor nærmest skulle tjene til at oplyse.

2.



For at komme til en klar Indsigt i det sidstnævnte
Forhold, er det allerførst nødvendigt klart at opfatte det Faktiske i

[1] Ordet: »Skakfisk« synes endogsaa sine Steder at have været brugt om
Flyndre ialmindelighed, smlgn. »Skaghfisk« i Flensborg Stadsret (P. G.
Thorsens
Udg. S. 94). Skulde ikke de jydske Benævnelser for Slethvarren:
»Skjæge« og »Skjægge« (Faber, Tidskr. f. Naturv. V. S. 244 og Krøyers
Damn. Fiske II. S. 407) staae i Forbindelse dermed, snarere end med:
Skjæg, barba? jvfr. det Norske: »skjegl«, skeløiet, med skjæve Øine samt
»skjekkja«, Skjævhed og at skjæve med Munden. Det nordiske »Skjebba«,
som bruges for flere Flyndre, turde paa samme Maade forholde sig til
»skjæv«. Imidlertid menes »Skavskjedda« i Sverrige ikke blot at betyde
Flynderfisk, men at have Bibetydningen af Flyndre indførte fra Skagen i
Jylland (Ekstrøm, Skandinaviens Fiskar, S. 220).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flynderne/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free