- Project Runeberg -  Om skjævheden hos Flynderne og navnlig om Vandringen af det övre Öie fra Blindsiden til Öiesiden tvers igjennem Hovedet, m.m. /
46

(1864) [MARC] Author: Japetus Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en rigtigere Opfattelse af Skjævheden hos Flynderne (Pleuronectides) og til Forklaring af begge Øines Fremkomst paa samme Side af Kroppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

188

tilhøre Cyclopdobbeltflyndercn og hvoraf ingen normal Flynder
ellers er i Besiddelse. Overfor disse stiller PL pingvis sig altsaa
paa Misfostrenes Side, og Spørgsmaalet opstaaer for Alvor,
om vi ikke maaskee have en Misdannelse for os — en saadan,
der rigtignok ved sin Talrighed maatte overgaae alt, hvad der
ellers er os bekjendt om Misfostres Talrighed indenfor Arten,
og som kun vilde have noget Forbillede i det store Antal af
Vrangflyndre indenfor Skrubbe-Arten. Var dette Tilfældet, vilde
rigtignok Arten for Øieblikket blot være bekjendt ved dens
Misfostre, idet Individer af regelmæssig Flynderform, dem vi her med
et kort Navn ville kalde Retflyndrene til Arten, hidtil ikke vilde være
kjendte, et Forhold, der vilde være lige besynderligt, hvorledes
man end vilde søge at forklare det. At forudsætte, at saadanne
ikke havde været til, eller ikke længere existerede, vilde vist
blive det sidste, man under disse Omstændigheder vilde gribe
til. Snarere vilde man vel formode, at de tilfældigen havde
unddraget sig vort Bekjendtskab; det kunde jo f. Ex. tænkes, at
Retflyndrene til Hippogl. pingvis vare blevne betragtede som en
ganske anden Art, saaledes som »Vrangskrubben« eller
»Cyclop-flynderen« i sin Tid ere blevne betragtede som egne Arter, eller
uden at være gjorte til en egen Art dog kunne være blevne
forvexlede med ligestore Individer af en anden Art, o. s. v.

At »Retflyndre« til denne Art imidlertid ikke ville være at
søge i selve de almindelige Helleflyndre, er allerede at
formode af begge Formers forskjellige Forekomst og bliver ved en
umiddelbar Sammenligning saameget sikkrere, som de afvige
i flere Forhold end de ovennævnte: i Tandformen, i
Gjelle-laagenes Bygning, Sideliniens Løb og den hele Størrelse o. s.v.;
vi vide rigtignok endnu ikke, som allerede paapeget, om og
hvorvidt ogsaa Forholdene i disse Dele paavirkes af Misdannelsen;
men saa store Afvigelser ville dog neppe kunne have deres
Grund i denne alene. I den Henseende vilde det derfor være
særdeles oplysende, hvis en Dobbeltflynder med Cyclopie af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flynderne/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free