Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
mangefarvede Ruder, var Solen gaaet ned, Efteraarets
mørke, vemodige Tone udbredte sig over de bedagede
Træer, der stode som tavse Skildvagter og betragtede saa
alvorsfuldtOphoret af den Dag, der havde bortført deres
halve Sjæl, den unge Gjer, som skattede dem saa hojt.
Kongekronens faldende Lov kunde fortælle om, hvorledes
han havde trykket dens haarde Stamme til sit Hjerte,
og Skjærmen havde talt hans Taarer. Naar vilde han
vende tilbage?
Da Klaus havde staaet nogen Tid ved Vinduet, kom
Vognen tilbage, der havde kjørt Ludvig og hans Tjener
til Stationen. Klitgaard og Busk vare med, og et Bje-
blik efter sade de hos ham, samtalende med ham ved Hjælp
af Tavle og Griffel.
»Han ser godt ud, meget godt ud,« sagde Busk, idet
han henvendte sig til Klitgaard, »i Grunden er han en
kjon Karl, men det er en skrækkelig Mangel ikke at kunne
snakke, ja en skrækkelig Mangel.«
»Hvoraf tror De, Høistærede,« spurgte Klitgaard
Busk, medens han paa Tavlen skrev Noget til Klaus an-
gaaende sin allerede paabegyndte Jndflhtning i Gartner-
boligen, »at han skal giftes med Frøken Mørk; jeg har
aldrig hørt tale derom før af Dem.«
»Folk sige, at de have Stcevnemøder ved Sandgra-
ven; vist er det, at Mikala Mørk tidt var alene i Sko-
ven,« svarede Bast, »og Noget paa Færde maa her være,
ellers var Lieutenanten ikke rejst saa brat, nej, han var
ikke rejst saa brat,« forsikkrede han.
»Ja men« — svarede Klitgaard, der samtidig maatte
passe sin Tavle og havde sine Grunde for at holde paa
denne dobbelte Beskjæftigelse, — »men Lieutenanten bry-
der sig jo ikke om hende.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
