Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
hende altsaa ikke; men han gik bort, ligesom hun; —-
det var dog altid Noget!
Bladene ere gule og faa paa de gamle ærværdige
Lindetræer, og de mægtige Grene strække sig mørke og
næsten nøgne, som vilde de fortælle om sorrigfulde Tider.
Det er ud paa Eftermiddagen Klaus er netop kommen
hjem fra sin daglige Kjoretourz naar Veiret er godt,
gaar Touren til Skoven, og er det daarligt, da kun
under Lindene. Naar han bevæger sig i Luften, hviler
han i en Rullevogn, der undertiden trækkes af Blankas
Pony, ellers af hans Sygepasser og Tjener. J Værel-
serne kan han gaa lidt omkring ved en Stok, men i Al-
mindelighed skyder han sig frem i en Rullestol. Hans
Aand er frisk og lyser ud igjennem hans trofaste, klare
Øjne. Efter halvandet Aars besværlige Shgdoms-Anfald
og bestandig tilbagevendende Smerter var han begyndt
at bedres og Helbredelsen at stride langsomt, men stadigt
fremad.
Han er blid og from, læser meget og underholder
sig med Folk, der besøge ham, men tager sig ikke mere
af Noget, der angaar Forretninger, saasom Gaardens
Drift eller dens Forskjønnelse; derimod sorarbejder han
atter smukke Nipssager af Ben og Træ og er, som altid.
kjærlig og omsigtssnld over for Andre. —- Da han be-
gyndte at blive sig selv, drejede hans Tanker sig først og
sidst om Mikala, og alle hans Spørgsmaal gjaldt hende.
Men efter Mikalas afvisende Brev til Klitgaard bleve
Lægcrne enige med denne om aldrig at give ham Oplys-
ninger om hende og bestandig søge at føre hans Tanker i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
