Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Du var bleven syg,« spurgte Ludvig mørkt, »den Gang
man fandt Dig afmcegtig i Skoven?«
Klaus nikkede, og Ludvig blev endnu mere forstemt.
Da Klaus troede, at Broderen muligen antog, at Mikala
havde skrevet haardt eller uvenligt til ham, gav han sig
til at undskylde og løfte hende, hvad ikke bidrog til at
dæmpe hans slette Lune og hans allerede vakte Skinsyge.
Omsider endte Klaus med at sige, at hvis han blot
havde hendes Brev igjen, vilde han føle sig gladereiden
Tid, han endnu maatte have tilovers at leve i. Ludvig
tog ned i sin Brystlomme efter en Tegnebog, lukkede
den op og fremtog Mikalas Brev, som han gav sin
Broder.
»Hvorledes er dog dette Brev kommet til Dig?
Man har søgt det allevegne,« sagde Klaus næsten for-
tumlet.
»Jeg har faaet det-iFrankrig, af hvem kan jeg ikke
sige Dig,« svarede han.
Klaus, der vidste, at det vilde være unyttigt at
trænge ind paa Ludvig, naar han havde afslaaet Noget,
tog sig til Panden og anstrængte sin Hukommelse Saa-
ledes sad han i nogle Minutter, gjorde derefter en heftig
Bevægelse og viste Broderen ved de livligste Gebærder,
at hans Uhr, da han laa besvimet i Skoven, blev taget
fra ham, men at han manglede saavel Villieskraft som
Styrke til at løfte en Haand for at afværge det, skjøndt
der i Kjæden hang en Kapsel med Mikalas Billede.
»Hvem tog det fra Dig, ved Du det?« spurgte
Ludvig grublende. ·
Klaus rystede paa Hovedet og vilde ikke sige det,
medmindre Ludvig vilde love ham ikke at angive Tyven.
Ludvig lovede det, og Klaus viste ham nu, at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
