Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
gaard, at han burde spendere af den franske, eftersom
det var en sjælden, ja baade en sjælden og en fin An-
ledning, som ikke tilbod sig hver Dag.
Da Døren aabnedes for Gjæsterne, vilde Klaus
rejse sig, men det var ham for lutter Bevægelse ikke
muligt. Han rakte Haanden ud imod Faster Juger, der
traadte først ind, og bredte derpaa Armene efter Mikala,
som uden et Øiebliks Betænkning sank til hans Bryst
med en undertrykt Hulken
Aldrig i sit Liv havde Klaus mere end i dette
Ojeblik følt Savnet af, at han ikke kunde høre et eneste
Ord af, hvad denne kjære Røst havde at sige ham. Han
tænkte med mindre Sorg paa, at han ikke selv formaaede
at udtale sig. idet han ikke begreb, hvad han skulde be-
gynde eller ende med, og fordi det, han i dette Øieblik
hojest attraaede næst efter at kunne have hørt hende
tale, var at have hende nærværende Men det var
vemodigt for Faster at se paa dette tavse Møde, hvor
Velkomstordenes jublende Musik ikke lød, og vemodigt
at tænke paa, at han havde siddet saaledes i flere Aar
og længtes efter sit Hjertes Yndling, hans bedste Glæde
i dette Liv.
Den næste Formiddag, da Faster og Mikala ret
havde faaet hvilet ud, gik Mikala ind til Klaus i den
smukke, smagfulde Havestue, hvor han sad saa længsels-
fuldt ventende hende, medens Faster vilde gjøre et Besøg
i det lille Feslot hos Blanka og søge at faa Alt
jævnet.
»Og tror Du nu, Klaus,« skrev hun til ham,
J. Schj ørringc Flyvendc Sommer. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
