Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
fremkaldt hans Sygdom, foldede det ud og pegede paa
det Sted, hvor hun havde skrevet, at hun elskede en
Anden.
»Sig mig blot, hvem denne Anden er! Sig mig
hans Navn, føj mig denne ene Gang, og jeg skal aldrig
mere bede Dig om noget Saadantl«
Hun rystede paa Hovedet.
»Kun dette ene Spørgsmaall«
Hans Øer vare saa bedende, at hun næsten ikke
formaaede at udholde hans Blik. Hun gjorde et Tillob
til at sige det, men formaaede det ikke.
»Hvorfor vil Du vide det?« spurgte hun bønligtz
»det er forbi, — bed mig ikke merel«
»Maa jeg da gjætte, Mikala?«
,,Nej, lad det være, Klaus, ellers maa jeg rejse.«
»Ja saa maa jeg opgive det,« svarede Klaus sørg-
modig.
Mikala havde Taarer i Øjnene, da hun vendte sig
bort. Klaus skrev paa Tavlen:
»Hedder han L. K.?«
Hun blev blussende rød og fløi ud af Stuen.
»Det maa være ham, det maa være ham, den stolte,
smukke Ludvig,« sagde han til sig selv og kastede sig
tilbage isin Stol, aldeles overvældet af sine Betragtninger.
Hele det svundne Liv gled ham"forbi, og først nu saae
han rigtig klart, med hvilken Hojhed Ludvig havde be-
handlet ham, begreb først tilfulde hele Størrelsen af det
Offer, hans Broder engang havde bragt ham, begreb
Mikalas fortvivlede Stilling til dem. Det maatte gjøres
· godt igjen; men hvorledes skulde han gribe Sagen an?
Mikala vilde aldrig gaa ind paa eller tilgive ham, hvis
han udtalte sin Formodning til Ludvig, og denne vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
