Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vare giennemgaaende ikke smukke; men blandt Kvinderne
saa han Skjønheder, lian ikke fandt Mage til paa Sjælland.
Mændenes Haar var skarpt afstudset i Nakken, og til daglig
Brug forenede en Horn-Krumkam dette med Pandens fritvoxende
Haar; til Stads var denne Kam af Messing. Ved høitidelige
Ledigheder bare Mændene store trekantede Hatte og derunder,
naar de vare skaldede, en grøn Fløielshue. Om Efteraaret
og Vinteren vare de iførte den ældgamle danske Hætte, der
varmede Hoved og Bryst, dernæst blaa Overkjole med blanke
Knapper, en aaben Kamisol med lignende Knapper og underst
en stribet, mangefarvet Brystdug; Benene vare dækkede mod
Skindbuxer, stadig med blanke Knapper, og store Støvler.
Mændene gik med en, jævnlig sølvbeslagen, Stok og havde i Haanden
et Par fine, kunstig strikkede og udsirede Uldvanter. Kvinderne
bar, naar de vare pyntede, det fineste hjemmegjorte blaa
Klædemon med en afstikkende Skarlagenshætte under Hatten
og ned over Brystet. Til Sommermarkedet i Bibe agede disse
Bønder stadselig afsted i deres med Grønt og Bødt og de
mest afstikkende Farver bemalede store holstenske Vogne. .
Peter Foersom nød i høi Grad Godt af denne Befolknings
storslaaede Gjæstfrihed. Som Dreng vandrede han ofte 0111
uden en Skilling i Lommen, søgte freidig Hus, hvor han
kom, og fandt altid Husmoderen mild; med et aabent og
venligt Ansigt fremsatte hun det rene Siekar fra Hylden,
ny-kjærnet Smør, forskjellige Slags Ost og Bugbrød. Han
befandt sig vel blandt de i denne Egn aabne, fidele og
godtroende Mennesker, der gjerne indlod sig med ham. Overalt
saa han stor Arbeidsoinhed og Sædelighed, og de Fleste
kunde regne, skrive og læse. Undertiden fandt han i
Bønder-gaardene Bøger som Holbergs Komedier. Beinecke Foss (som
kaldtes Hævebogen), Niels Klim o. s. v., næsten altid de ældste
og sjældneste Udgaver. Det var en koldblodig Bace; men
den tilgav ikke let Fornærmelser, og, naar Bonden her endelig
engang sagde: »No hlyvver A vrej,“ saa betød det
Bersærkergang. Ved Gilderne, hvor man ikke foragtede Brændevin,
Mjød og 01, var det et Særsyn, at Festen ikke endte med
blodige Pander. Til daglig Brug var denne Bonde tarvelig i
sin Levemaade; men Maden var god, kraftig og renlig
behandlet; „Kaffeslabberads*, The- og Punschedrikken var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
