Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
— Der var Timer, da jeg var en Fjende af hele Jorden o g Alt, hvad der
var paa den, undtagen den Bog, som laa for mig. Hvor kunde jeg
nogensinde blive en lykkelig Mand, blive glad ved Andre og gjere Andre glade
ved denne Tænkemaade? Endelig er det en stor Bevæggrund, at jeg om
nogle Aar maaske kommer til at reise udenlands med den unge Falken
skjold, og da er min Lykke for en stor Del gjort. Og endelig — og
endelig er Egnen, hvortil jeg nu kommer, et af Sjællands og maaske
Danmarks yndigste Paradiser.
Hvad min Indkomst hos Falkens kjold vil overstige min nuværende,
kan jeg ej synderlig regne paa, da jeg dér maa aarlig anvende endel paa
Klæder, jeg nu ej havde nødig.
Jeg har, Gud ske Lov, ikke segt om denne Information;
Falken-skjold tilbød mig den selv, da jeg var ham anbefalet af en Mand her i
Byen. Artigt nok er det, at min salig Fader i to Aar skal have læst for
den gamle Oberst Falkens kjold, og nu kommer jeg til at læse for
Sønnen. Sidst i April eller først i Maj rejser jeg herfra. I næste Brev til
Dem skal jeg melde Dem min Adresse.
Som jeg foi et Par Timer siden gik hjem fra en Ven paa
Kjobmager-gade, fik jeg at vide, at en Sokadet, et ungt Menneske paa en tretten Aar1),
havde for en halv Time siden styrtet sig ned fra Rundetaarn. Man bar
ham just ud fra Kirkegaarden, da jeg kom forbi, og kjørte ham død bort i
en Karrét. Ved Skinnet af Gadelygterne fik jeg ham ret at se. Kjolen,
Kaarden og Hatten havde han ladet ligge oven paa Taarnet og var saaledes
sprungen ned. Blodet flød ned gjennem hans gule Haar, over det dejlige,
blege Ansigt. Han skal idag være bleven rejiceret til en af de srnaa
Examina paa Søkadetakademiet og derover have ærgret sig saa stærkt, at han
gjorde Ende paa sit Liv. »Stakkels Yngling!«, tænkte jeg, »Du vidste nok
ikke, at der er saamangen mørk Dag paa Jorden, siden Skæbnens første
Slag saa ganske nedslog Dig. Maaske har en ubarmhjertig Lærer banket
Dig? Maaske! — Dog, Du har udstridt, Du har udlidt, o, Du har
overvundet! Dit Stov hvile sodt i Graven, og han, som gav Dig denne store
Aand, der saa tidligt ikke skjælvede for Doden, han forlade Dig Din
menneskelige Brøde!« O, hvad er dog ofte Mennesket!
Imorgen er det netop tre Aar siden, jeg kom her til Kjøbenhavn.
Den Tid er svunden hastig hen, Gud ske Tak, dog ikke ubrugt! Mangen
— mangen glad Time har jeg nydt i disse Aar; men ogsaa mangen mørk
Time har jeg doiet. Gud ske Lov, de ere svundne! Jeg mindes dem nu
med Glæde. — I forrige Maaned i’yldte jeg mit 19de Aar; jeg er meget
glad ved, at jeg ikke er ældre. Beholder jeg Liv og Helbred og det Mod
til Arbeide, jeg nu føler, saa vil Alt blive godt, og saa oiner jeg en herlig
Fremtid for mig; beholder jeg det ikke, dør jeg tidlig — o, saa véd jeg
dog vist, at jeg vil faa det Vidnesbyrd med mig i Graven af de Venner,
som kjendte mig: at jeg stræbte efter at blive en duelig, en nyttig og
retskaffen Mand, og det er mig Nok.
Det er et af mine største Ønsker for nærværende Tid at kunne komme
en lille Reise hjem i Sommer. Jeg ser nu mere Leilighed dertil, end hvis
jeg var bleven hos Poulsen . . . .« [Slutningen mangler.]
1 Hans Holm, 11 Aar gl. (Se Adresseavisen for 11te Apr. 1796.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
