Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men indrykkede snart efter i Molbechs „Athene“ et anonymt
„Sendebrev fra William Shakespeare i Elysium til Thomas
Thaarup i Smidstrup’.1) Han begynder med snertende at
sige, at han i sit Elysium befinder sig bedre end paa Jorden,
endskjøndt han — Gud være lovet — ogsaa dér befandt sig
meget godt og aldrig led af den fæle Knurresyge, hvormed
man kun forsurer sig selv og andre Livet.2) Han fortæller
dernæst om, hvorledes han i lang Tid efter sin Død var
bleven betragtet som en Galinand, der vel havde Fantasi,
men hverken Kundskaber eller Smag; da var det, at David
Garrick pudsede ham op, „saa pæne Folk kunde tage ham
i Hænde". Han siger, at mange af hans lærdeste Landsmænd
(„langt lærdere end Du, gode Tom!“) have lagt deres Hoveder
i Blød for at fortolke ham, og ved deres ægte Kritik og
Studium have formaaet at tyde Meget rigtigt. Han siger:
„Være Alle tilpas, kan Ingen, ikke engang Du selv, Tom; og
det kommer mig for, som om Du stundom ikke engang er
Dig selv tilpas“. Der peges nu paa, hvorledes Thaarups
Afgud Voltaire3) ogsaa havde haanet Shakespeare, men
dog ikke var tykhovedet nok, til ganske at ringeagte hans
Arbeider, nei, han kjendte dem nøiere end Thaarup gjorde,
nøie nok til at frygte dem, og han var derfor uædel-snu nok
til at søge at hæmme hans Indførelse paa Fastlandet, til
Straf for hvilken Ynkelighed og Usselhed han nu i Elysium
maa høre hans Tragedier. Thaarup beskyldes for at kjende
Shakespeare meget lidt, hvorimod han kjender sine
Fransk-mænds Arbeider. „Var det nu ikke vel sildigt for Dig, og
Du gad være over det, vilde jeg raade Dig til at lære at
kjende dem blot en Smule for at se, at Din Voltaire ikke
bluedes ved at laane Guld hos mig, aldenstund han udskreg
mig for en Stodder. I det Land, hvor siden
Tysk-Franskmanden Wieland amputerede mig, opstod imidlertid brave
Folk, som læste og forstod mig, før de brød Staven over mig
*) Th. eiede, som bekjendt, en Bondegaard i Smidstrup ved Vedbæk.
’) Thaarups Umedgjerligbed og ubehagelige Selviskhed har man mange
Vidnesbyrd om, navnlig paa den Tid, han var Theaterdirekter.
3) Han havde oversat V.s »Mohamed*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
