Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjen, viste de Andre det og sagde, jeg havde kun gjort det
for at forskrække Foersom; Punschen havde ingen Skade
lidt. Derpaa bukkede jeg og gik min Vei.“ — Forholdet
mellem dem blev aldrig brudt, men holdtes dog ikke intiml
vedlige. I 1813 skriver Foersom og takkerOehlensehlæger
for hans „Digtninger" og „Ludlams Hule“, „med hvilke han
skal holde en herlig Sabbath“, og takker ham endvidere for
det henrundne Aar og ønsker ham al den Glæde, et
sønderrevet Fædreland ikke kan skjænke; han slutter med at sige:
„Du maa være vor Tyrtæus: syng Liv i os, og væk igjen det
begravne Danmarks Høihed. Ingen uden Du kan det!“ I
1815 skriver Oehlenschlæger til ham: „Jeg har altid vist
Dig en personlig uhyklet Hengivenhed. Hvor er det muligt
andet, end at Shakespeares fortræffelige Oversætter,
Cor-reggios, Hamlets og saa mange andre Rollers værdige
Fremstiller maa være elsket af en Digter, hvis Hjerte er aabent
for alt Skjønt, om endogsaa ikke kjære Ungdomserindringer
bandt ham til ham. At jeg ikke er lige indtagen af Alt,
hvad Du gjør, det kan ikke opirre Dig; dersom vi oftere
talte sammen, vilde det maaske undertiden lykkes mig at
overbevise Dig om Et og Andet; maaske vilde Du ogsaa
overbevise mig. Jeg har gjort mange Forsøg paa at staa i et
nærmere Forhold til Dig; men Du har stedse trukket Dig
tilbage. Dette siger jeg ikke som en Bebreidelse, men kun for
at undskylde mig, hvis min Adfærd mod Dig paa den senere
Tid skulde synes Dig fremmed. Det er Dig, som først blev
den Fremmede, og ikke mig. I Forsikkring altsaa om min
uskrømtede Hengivenhed og Høiagtelse underskriver jeg mig
som altid: Din Ven A. Oehlenschlæger." — Herpaa svarer
Foersom: „Jeg har — oprigtig talt — i Dig stedse troet
at se, og stedse beundret mere i Dig, del Sønderknusende
i Din Buonaroti, end jeg har troet at finde det skjønne
Menneskelige, Du saa henrivende lader Din Giulio nævne i
Anledning af Correggio. Men jeg er henrykt ved nu at tro, at
jeg har taget feil. “ Dette er skrevet et godt Aar før Foersoms
Død. Da denne indtraf, var Oehlenschlæger paa Beise i
Udlandet, saa han fik ikke skrevet noget Mindedigt over sin
Ungdomsven; men da han forfatter sit „Levned", slutter han
Omtalen af Foersom med følgende Ord: „Mit Hjerte røres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
