Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Aanden og Hjertet, der ene gjør Kunstneren,
og hvad han ikke har fra disse, er ikke Kunst.–
og derfor elsker jeg ham inderligt som Kunstner, som
Menneske, som Ven.“
Vistnok gjennem Boghandler Poulsen havde Foersom
gjort Lauritz Kruses Bekjendtskab; de vare omtrent lige
gamle, og de kom endel sammen i Studenteraarene. Et
længere Digt i Foersoms Stambog (Mai 1796) udtaler Kruses
Venskabsfølelser for ham.
Igjennem en lang Aarrække var Oversætteren og
Forfatteren N. T. Bruun venskabelig forbunden med Foersom,
og det, skjøndt der var himmelvid Aandsforskjel imellem
dem. Af Ydre var Bruun ikke tiltalende; han var en lille,
meget ubehagelig, styg, stærkt koparret Person, der i elegant
Modedragt og udmaiet med Binge paa Fingrene og i Ørene,
straalende Diamantbrystnaal og et halvt Dusin store Signeter
ved den brede Uhrkjæde, idelig vimsede om med impertinent
Vigtighed. Han var kynisk i Aand og Sanselighed og havde
et Overmaal af ubegrundet Prætention og stor Irritabilitet.
Han har just heller ikke det bedste Navn i Literaturen.
Publikum kaldte ham »den store Smagsfordærver“, utaalelig,
væmmelig, ækel o. s. v. Hans Oversættelser ere rent
mekaniske og oftest smagløse, hans originale Arbeider slette. Han
var saa godt som aldeles blottet for den høiere æsthetiske
Dannelse og ringeagtede derfor stedse Kritiken. Som
Originalforfatter var han „den fuldendte Middelmaadighed“.
Bagge-sen siger: „Den Mængde halv fordærvet, halv hjemmebrændt,
ikke altid med det reneste Vand spædet fransk Brændevin,
Hr. N. T. Bruun ugevis udtapper for den syngespilsyge
Mængde, bidrager ikke lidet til den Afsmag og Vansmag, der
tager Overhaand paa vor Skueplads." IAnledning afBruuns
Oversættelse af Kotzebues „Skriftemaalet" siger han, at
den er »en af disse, hvad Sædelighed angaar, lidt tvetydige
Kolzebueader, tillavet med saa meget Lastens Hvideløg i
Dydens Sauce, som den nye Theatermoral udfordrer —
op-stuvet af en fransk Kok for parisiske Ganer; dette har den
alle fremmede Retter i Hast opkogende N. T. Bruuns
Efter-Muse (en sand Pludrianshex af Kokkepige) da ogsaa anrettet
for vort desværre længe af sit eget Kjøkken lede Publikum."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
