- Project Runeberg -  Peter Foersom : En levnedsskildring /
70

(1895) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elfenbens Tandstikker fra Christian den Syvendes
Hof-t i d, og i denne Indretning fandtes der en Pibe, hvis skærende
Lyd overgik alle de andres. Peder Hjort fortæller: „Vor
Krigsplan bestod kun af én Paragraf: der pibes uden Ende,
naar Betlerpigen kommer ind. To yndede Aktører, Foersom
og Kruse, begyndte første Scene, medens vi ventede paa
Madam Spindler (der spillede Betlerpigen og ved første
Forestilling havde gjort det „uforligneligt"). Men den
naturlige Uro, som det Forestaaende alligevel fremkaldte paa
Parterret, bragte Foersom til at kaste et bistert og hautain
Blik ned til os1). Dichmann sagde et Par utydelige Ord,
men dog høit, og, da nu Kruse — ret skjæbnesvangert —
begyndte Stykket med at tale om at holde op, medens Legen
var god, og om at rage uklar, saa brød uvilkaarligt vore
Piber løs paa det Frygteligste. Spillet standsede, der
parlamenteredes et Øieblik af Foersom med Nogen (Direktionen
vel) i Kulissen, og Foersom kom frem og spurgte alvorligt,
men høfligt, om Stykket skulde spilles. Svaret lød: „Nei, lad
Tæppet gaa ned! Lad Balletten (det var „Zigeunernes Leir")
komme strax!" Atter parlamenteredes der lidt, og Foersom
skulde nok været til at tale endnu en Gang; men da hed det
i Et væk mange Gange: „Tæppet ned! Leve Foersom! Tæppet
ned! Leve Kruse!" hvorpaa begge Skuespillerne baglængs
trak sig langsomt hen til Bagtæppet; og under gjentagne
Leve-og Bravo-Raab, venligt bukkende og atter bukkende — jeg
maa sige det paa Fransk — ils se glissérent hver til sin Side
ind i Kulisserne. Tæppet gik ned, og fra det Øieblik var ikke
blot Orden og Ro vendt tilbage paa Parterret, men ikke nogen
høirøstet Tale lød." Studenterne havde holdt deres Løfte:

*) Overskou siger, at Foersom »synlig oprort flere Gange søgte at komme
tilorde, snart for at begynde sin Kolle, snart for at tale i Direktionens
Navn; men hans vrede Mine fornærmede Oppositionen saaledes, at den
hver Gang afbrod ham med Piben. Tilsidst gik han nogle Gange
forbitret frem og tilbage i Baggrunden, indtil han med Et foer ned til
Lampeme og i en but, arrig Tone raabte ud til Parterret: »Vil De hore
Stykket?« — »Nei, Hr. Skuespiller Foersom, vi vil pibe det ud,< skreg
en Stemme i hans Tone, men endnu arrigere. Foersom folte, at han
havde forlebet sig til en Uhoflighed og trak sig bukkende tilbage,
hvorefter Steien blev endnu vildere osv.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:27:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foersom/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free