Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjobenhavn, Laxegade Nr. 200, 3. April 1815.
Kjære Moder! Jeg formoder, at, naar dette Brev kommer Dem i
Hænde, har De vel alt faaet nogle faa Linier, som jeg i Lordags Morges i
storste Hast skrev ovre hos min gode Landsmand, Kammerraad Øllgaard*,
og som indeholdt en Anvisning paa 50 Rbd., som jeg beder. De ei vil
for-sinaa. Jeg har i langsommelig Tid ikke skrevet Dem til, jeg har meget at
bestille paa Theatret, og det hele Liv om [Vinteren] er saa dodt, at De
aldrig kan tro det —–. Midlertid er Krigens Furia atter brudt ud, og
Alting her er steget i Pris, lige fra Brændet i Favnestykker og til
Svovlstikker. Saaledes vil det gaa med Alt; det er — kort sagt — Helvedes
Tider, vi leve i her, og hos Dem er det vel ikke stort bedre.
9. April.
— I Gaar havde jeg den Glæde at se Severine og Sophie
staa Kontinnation hos Hofpræst Liebenberg. Med blandet Folelse saa
jeg denne hoitidelige Handling. Skranken til Verdens Strids- og
Tumle-Plads er nu aabnet for dein; denne Verden [duer] kun lidet overalt og har
slet intet [Ufordærvet]; jeg [haaber], Gud skal bevare dem. De ere su[nde] her
midt i Fordærvelsen.–Maaske vil det interessere Dem, min gode Moder,
og altsaa vil jeg her omtrent sige hvad de fik. Hver fik til
Smaanodvendig-heder af mig 300 Rbd. d. C.; hver fik et stort, ægte engelsk Shawl, en
hvid Taftes og en sort Taftes Kjole; hver dito et Par sorte Saffians og et
I’ar hvide Silkesko, dito hver et Par hvide og sorte Handsker, saaledes ogsaa
hver et Par sorte og hvide Silkestrømper — foruden meget Andet, som jeg
ikke véd eller erindrer. Jeg kan altsaa være dette deres forste Udstyr
be-kjendt.
Jeg maa imidlertid i Dag haste til Ende. Et Deklamatorium har jeg
givet, som De véd, 2den Paaskedag; jeg har været meget heldig. Jeg kunde,
hvis jeg var, som saa mange af mine Kolleger, gridsk efter Penge–-
(Slutningen mangler}.
Her ophore de Breve, Foersom havde sendt sin Moder,
og Ira de sidste syv Fjerdingaar af hans Levetid existerer der
sikkert ingen saadanne. Disse hans sidste Aar betegnedes ved
en sørgelig Kraftforrnindskelse, der ioinefaldende tiltog indtil
hans Dødsstund. Det er fortalt, hvorledes i 1811 Gigten
hjemsøgte ham og for en Stund gjorde hans Hænder og Fødder
ubrugbare, idet disse tabte næsten alt Liv og al Følelse, der
vel kom tilbage, men aldrig med den gamle Styrke; sidst
V. Rasmus Ollgaard, en Broder til Biskoppen, ded 1824 som Kontorchef i
Rentekammeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
