Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F, S. Grundtvig.
blomster under, hvad han kaldte „det visne Kors"; og derved
løb det mig koldt nedad ryggen, saa at jeg ikke blot smed
Bogen fra mig, men sprang op som greben af en mægtig Aand,
der kaldte inig til Reformator. Derpaa fulgte ei Far Maaneder
af stolt, men stille Sværmeri, hvori jeg første Gang siden min
Barndom for Alvor læste Bibelen, især Profeterne, Luthers og
Kingos Salmer, bød og grublede over, hvordan en Reformation,
især med Fen og Blæk, i vore Dage lod sig udføre. — Det endte
pludselig, da jeg med et blev sønderknust ved de Spørgsmaal:
Er du selv eu Kristen? og har du dine Synders Forladelse? —
Samvittighedsspørgsmaal, der faldt mig som Stene, ja som
Klipper paa Hjertet. Da lukkede jeg alle Bøgerne, lod alle stolte
Planer fare og skyndte mig hjem til min gamle Fader."
Det Grundtvig no maatte g aa igjenom, leita reint paa vitet
hans; men han vann likevel over vanskane, det klaarna etter
kvart i hugen hans, og han tok mot kapellanembættet hjaa
far sin i Udby om v aare n 1811. Same aar vart han
trulova med ei pre sted otter fraa Falster, Elisabeth Blicher.
Men det var ikkje raad aa tenkje paa giftarm aal endaa.
Grundtvig laut faa seg noko aa. live av først, men det saag
ikkje inykje lyst ut soleis. I januar 1813 døydde far hans,
han søkte embættet etter honom, men fekk det ikkje.
Han reiste daa attende til Kjøbenhavn og tok t.il aa studere
soga att. Fraa 1815 til 1818 var han so hedt opteken av
dette, at ein har kalla den tida „det første vintersæde i
studerkammeret", — Han lærde seg oldnorsk og sette om Snorre
til dansk og Saxo fraa latin til dansk.
1 1817 kom det ut det store soge verk et hans: „Udtog
af Udsigt over Verdenskrøniken". — Hans trottuge og
vidfem de arbeid vart ikkje mykje paaskyna, og han fekk lite
og inkje aa live av; men derimot hadde han faatt mange
motstandarar.
Grundtvig var no mest i same uføret som Henrik
Wergeland lier heime i den første tid. Den aalmenne mann, som
han først og fremst vilde skrive for, forstod honom ikkje.
Det var uraad aa verte prest. Clausen, som no var stifts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
