Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A*. F. S. Grundtvig.
Den 8de septbr. 1883, hundradaarsdagen etter at
Grundtvig var fødd, vart det, halde ein stor minnefest i
Kjøbenhavn i Kosenborg-hagen. Over 4000 kvinner og menn fraa
dei 3 nordlanda var med. Millom talarane var O. Arvesen
og V. Ullmann; ei mengd telegram vart send til festen fraa
Grundtvigs vener, som ikkje kunde vere med-, m. a. fraa
mange nordmenn.
Same tid vart det avduka ein minnestein paa Udby
prestegard. Avdukingstala heldt presten Vilhelm Birkedal;
han slutta soleis:
„lian (Gr.) elskede den danske Bonde. Han var født og
vokset op i Eders Midte lier i Udby, og han vedblev alle Hage
at være knyttet til Eder som til intet andet Folkeslag i Danmark.
Han saa i den danske Bonde den skjulte Folkekraft øg
Folke-marv, der skulde nyttes til Fædrelandets ærefulde Fremtid og
Frihed og Frelse, naar Kraft og Marv blev taget i Aandens
Tjeneste. —–Mindestenen staar midt i Landet, midt i Folket, nær
ved Prestegaarden, nær ved Kirken, midt blandt Bönderne. Den
skal gjennem månge Slagter ved Guds Hjælp staa og mane dem
til at træde en ædel Gang 1 Livet, hver Gang de læser paa den:
Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
Med begripet „grundtvigianisme", meiner ein ei
aande-leg rørsle med eit bestemt aandelegt syn paa
kristendom og menneskjeliv, soleis som Grundtvig Kar greidt det
ut i tale og skrift.
Hans historiske syn paa mannelivet og manneætta sin
framgangsveg kan med faae ord formast so:
»
Den kirkelige anskuelse."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
