Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fn Ut eli agskulen.
Grundtvig kunde kome ut til skulen „stille sig ved enden af
dot lange bord, ta med hænderne om bordpladen og saa rale
saa jevnt og dog saa dybt om menneskelivets hemmeligheder."
Diktaren Ingemann hadde i førstninga lite tru paa
høgskulen. Han meinte det gjekk ikkje an aa. take bønder
fraa arbeidet ein vinter, setje dei i skule og verkeleg lære
dei noko, mindre dei vart vigtige, kiye eller fekk uhug paa
arbeidet sit. Han møtte Grundtvig med dette motlegg:
„Enten lærer de noget paa cn saadan skole, og saa vil
de lære mere og faar ulyst til bondearbeidet: og det danske
folk kan ikke taale, at hele den flinke bondeungdom sætter
sig til bogen — eller og3aa, og det er det rimeligste, herer
de ingenting og saa blir de bare vigtige og tror. at de kan
noget." Eingong vitja elevane paa »Marielyst" Ingemann
i Sorø. Han tok svært venlegt imot dei, synte dei omkring
i kyrkja og paa Sorø akademi og bad dei so med seg heim.
Daa han seinare raaka Grundtvig, var han svært glad for
at dei hadde kome til honom, og han hadde funne ut, at
høg-skulegutane var svært- godt oplyste, og ikkje det slag vigtige.
„Hørte du dem i noget, da?" spurde Grundtvig, „0 ja.,"
svara Ingemann, „i kirken talte jeg med dem om hvad
stedet gav anledning til: Absalon, hans slegt og hans tid,
Valdemar Atterdag, Oluf o. s. v." „Du har hort dem i dine egne
romaner, min far," s a Grundtvig, og Ingemann maatte vedgå a
at det ■ var so.
Høgskulen vart seinare, delt i tvo — • høgskule og
landbruksskule — men under ein styrar. Den som no styrer
Grundtvigs høgskule, er H. Rosendahl.
Det. er først etter 1S64, at. folkehøgskulane for aalvor
fær fotefeste i Danmark og tek til aa faa tiltru utover
laudet. „Nederlagets aar og vækkelsens aar." kalla Ludvig
Schrøder 1864. Den nationale faaren, som Grundtvig. Flor
o. a. hadde set og fa af en gt freista aa hindre, stod no med
ein gong klaar med ali si rædsla for alle. Anten fekk ein
no take seg saman og arbeide av ali magt for aa. hegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
