Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge.
105
jo först begge om 3 4 aar blive færdige med vore eksamener.
Og saa maatte Anker faa sin faders godkjendelse, og saa maatte
ogsaa meget ellers paa tænkes som forberedelse. Jeg erindrer
ikke nu længer, i hvad orden disse forskjellige bisager kom.
Hvad jeg derimod godt mindes, fordi det holdt paa at
tilintet-gjøre det hele. var, at da vi begge var færdige og skulde begynde,
kom udbruddet av den dansk-tyske krig i 1863. Anker havde
netop den sommer ægtet Mix Bojsen, og for en tid bosat sig i
Kjöbenhavn. Krigen optog alles sind: Frivilliges anmeldelse og
deltagelse, basarer og indsamlingskomiteer optog uge efter uge
og maaned efter maaned alles tanker, ikke bare i Kjøbenhavn,
men langt udover; selv her i X orge gik harmen og krigsbølgen
heit. Sterkest gik den selvfølgelig i det angrebne lands
hovedstad. At tænke paa fredens sysler, var i mange maaneder den rene
uraad; allermindst havde man tid 61 at fare med nye ting.
saadanne t. eks. som paabegynde!sen af en folkehøiskole i Norge.
Jeg lrnrte i over 1 aar intet mere fra Anker; han havde jo
begge hænder fulde af basar- og indsamlingsombud dernede i
Kjøbenhavn,
Nu traf det sig underlig nok saa, at Folkestad, som netop
i de dage var valgt til biskop i det nye Hamar stift, en dag kom
til mig inde i en af Kristianiagaderne og spurgte mig om
skoleplanen var uddød hos mig og Anker. Jeg berettede hvordan
det stod, og han bad mig da indstændig sige Anker, at en sag.
som var kommen saa langt i folkets omtale som denne, skulde
og maatte ikke opgives. Det var i det mindste nu blevet en
æressag at sætte tingen igang, og personlig mente han. at en skole
for den voksne ungdom var et fædrelands arbeid af meget stor
betydning.
Jeg var ikke sen, for jog meldte modet og samtalen til
Anker. Folkestad var jo Fredrikshaldpnest og en god ven af Ankers
dernede og en månd, hvis ord gav autoritet. Samtidig sendte
jeg Anker en række artikier jeg havde skrevet i mit
„Kirkeligt Folkeblad" under titelen: „Er folkelige haiskoler ønskelige?"
Jeg havde i disse efter bedste evne beskrevet,- hvad disse skoler
vilde. Nu lik jeg svar: det skulde nok gaa. Ikke mange dage
efter kom Anker oj» til Norge og bad mig følge med op til
Hamar, for at vi kunde finde et passende lokale. Vi fandt da
et — oppe i Mæhlmnsgaardens pakbod —, det kunde ved nogen
reparationer nok gaa an, og da det ved økonomisering med
rummet vilde kunne rumme omkring 14 elever, fandt baade vi og
vor ven Lange, at det sikkert var stort nok for det förste aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
