Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X orge.
149
alle sprog, fremdeles lever sit liv rundt i bygderne, det
sprog vil vi atter sætte i høi s ædet. Maaske er heller
ikke her partierne saa uenige, som det paa overfladen kan
se nd til; inderst inde vil vi nok alle det samme, men kan
bare ikke blive enige om midlerne; hvad vi alle vil er dette:
vort særpræg som norsk folk vil vi vinde gjennem et norsk
sprog — og i deri sags tjeneste maa vor høiskole virke, saa
sandt den skal have sin rod i vor inderste og dybeste
nationale følelse. Vort eget liv maa vi leve, og sit eget liv
maa den norske høiskole leve, først og fomemmeligst. Hvis
der derfor fra svensk eller dansk side skulde komme røster,
som sagde: det og det bør I ikke befatte eder med. arbeidet
for Norges selvstændighed eller arbeidet for maalsagenà
fremme, bør I ikke have noget at gjøre med paa eller
udenfor høiskolen, saa svarer vi: Nei, det gaar ikke an, at andre
blander sig i den sag. som for os er vor livssag. Vi
anerkjender saa vilHg det fælles nordiske, og vi vil saa gjerne
være med paa alt, som fremmer samarbeide og samfølelse
mellem de nordiske folk, men dette er vor egen sag, dette
er vort nationale løsen, som danskerne har sit, svenskerne
sit og ikke mindst finnerne sit. Og det er paa denne vor
folkelige grund, at vi lægger og maa lægge vor høiskole,
fra denne nationale stræben maa den gaa ud, til dette
nationale maal maa den arbeide. Alene da kan vi føie os
lykkelige, og det er det, vi i saa maade forlanger: at være
lykkelige paa den maade, vi selv synes, vi bliver lykkelige paa,
ikke paa den maade, andre synes paa vore vegne, vi burde
være det.
Ved siden af dette nationale arbeide tror jeg de norske
høiskoler har den ejendommelighed fremfor de andre folks,
at vi gjennemgaaende mere end disse bestræber os for at
faa tidens store kulturtanker gjort levende for ungdommen.
Dette kommer vei for en del af, at vi nordmænd, som éri
gammel sjøfårende nation, stadig har staaet, i levende
forbindelse med den store verden. Det var jo allerede Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
