Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folke k ng s k ul en,
Wergelands raad til den norske ungdora, at planté sine
fødder fast paa. Dovrefjeld, men derfra se vidt udover verden.
O g saa kommer dertil, at. vi lever under sterkt indtryk af
vore to store digtores aandsgjerning, og den bar jo i høi
grad bestaaet i at, stette under debat de spørgsmaal Og
problemer, som bevæger bele den dannede verden. Furst og
fremst er det den moderne naturopfatning, udviklingslæren,
som vi i denne henseende beskjæftiger os med. Det. staar
for os som en opgave af første rang at indforlive denne
naturopfatning i bele vor kristelige livsanskuelse; thi vi
forstaar ikke andet, end at naturopfatningen er rigtig og svarer
til, passer sammen med beviste og bevislige kjendsgjerninger,
og da er den en del af dei menneskelige, som det gjælder
at bringe i samklang med kristentroen. Denne sidste kan
jo ingen skade have af det; alt, som sandt er, kan ikke
andet end gavne den, min erfaring er den ialfald, at siden jeg
flk fat i den opfatning, som brød gjennem merl Charles
Darwin, er der mangt og meget indenfor kristendommen, som
jeg synes, jeg ud fra udviklingslæren har faaet ganske
anderledes forstaaelse af og klarhed over, end det lader sig
gjøre ud fra den gamle naturopfatning. Men først, og fremst
for vore heri ingers skyld maa vi højskolelærere stille os i et,
forstaaende forhold overfor den moderne natnranskuelse. De
unge møder stadig i bøger og blade den moderne
naturalisme, som er noget helt andet enrl den moderne
naturvidenskab — og de kommer til høiskolen mere eller mindre
paavirk ede af denne. Saa gjælder det da lier om at retlede,
at sætte skjel mellem naturgrunden og aandslivet og vise
hvad forhold der er mellem dem, hvad det- kristne
menneske kan lære og tilegne sig af naturalismen, og hvori dens
overgreb bestaar. Men uagtet saaledes den norske høiskole
har og maa, have sine særegenheder, saa er naturligvis
ogsaa for den hovedsagen det, som den har faaet af
Grundtvig, Æres den. som æres bør!" —
Hausten 11898 hadde Ullmann 25-aarsjubilæum. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
