Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Folkrhøgsku len.
kan vei ikke nægtes, at uaar skoletiden er endt, og vi hen i livet
skal se efter, hvor der er lilit af historien, saa antage kongerækker
og aarstal ofte et spøgelsesagtigt udseende, og vi har kun en
uklar forestilling om historien, og en endnu uklarere om den
nytte den har bragt os. Saalænge det historiske skelet stod klart
for erindringen, saalænge forekom det os dog, at vi havde noget; vi
vidste jo, naar den og den konge havde regjeret, naar det eller
det slag havde staaet, og alt dette var jo saare merkværdigt.
Men stort mere end et galleri af merk værdighede r blev historien
os ikke. Og spurgte vi os selv, hvad har vi nu tilbage for livet,
saa blev svaret: saare lidt.–Den paa skolerne almindelige
maade at lære historie paa giver kun historiens skal, dens skygge,
det ydre klædebon, hvorunder det virkelige liv skjuler sig. Der
bliver ingen sand forbindelse mellem folkets nutid og fortid.
VU man søge forklaringen til nutidens rorelse i folkets historie
og knækker nødden, man har faaet, ja saa finder man intet; thi
man har intet faaet uden skallen, og den er jo længst hauglagt.
Kongerne leve ikke tnere, de faldne staa ikke op af gravene, og
dog maa der være noget, som fever, noget som ikke er hauglagt
og ikke kan ha ug lægges, ellers bliver vor tid en ulåselig gaade.u
Paa folkehøgskulane er kunnskapen ikkje berre eit maal.
men og eit middel for daning. Difor vil ein ikkje lia
eksamen der. — Dette er og Sverdrup einig i, og han lær paany
høve til aa segje si meining om det .skalevæsen som daa
ra adde.
„Folkeljoiskolerne vilde ikke alene give kundskaber, men
ogsaa udvikle, styrke og forme karakteren, lede og verne om
hjertelivet, og lier har de peget paa et felt, som det almindelige
skolevæsen grovelig har forsyndet sig imod og forsynder sig
mod den dag idag. Derfor er ogsaa vor tid saa rig paa
mennesker og saa fattig paa mænd, saa rig paa folk, der ved meget,
men fattig paa dem, der vil noget, Skolen har glemt, at den
skal være en skole for livet, og ladet de mange forskjellige fag
og kundskabsstumper splitte, sløve og forvirre enhver interesse,
saa aanden ikke har faaet lov at samle sig i sig seiv og villien
lov til at sigte paa et maal. Kommen ud af skolen har eleven
ikke lyst til noget, ban vælger et brodstudium og æder til sin
død og intet andet. Her har unegtelig høiskolen slaaet ind paa
en anden vei; om den vil fore til maalet, vil tiden vise."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
