Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jV org f.
169
Etter alt dette skulde ein vente, at han vilde
tilraade aa arbeide for folkehøgskular i Grundtvigs aand. Men
det gjer han ikkje. Han segjer:
„Skulde vi endnu til slutning tale lidt om, hvorledes vi anse
det ønskeligt,, at en norsk høiskole skulde indrettes, da vil dette
allerede af alt det foregaaende tydelig fremgaa. Saamegen
fortjeneste den grundtvigske retning end kan have af sit arbeide
i folkelighedens tjeneste, ville vi dog anse det for meget
sørgeligt for vort land, om denne retning skulde blive den herskende
paa de norske skoler. Den er saa i bund og grund
hjemme-dansk, at den hos os altid vil blive en fremmed pfante, og seiv
om den ikke var dette, indeholder den efter vore tanker et saa
skjævt og selvgodt syn paa folket, at den kun vilde forkvakle
vore bondegutter. Dens folkelige syner ere ogsaa ofte saa
høit-farende, at de neppe vilde smage vore temmelig kritiske og
sundttænkende bønder, og det religiøse grundlag, hvorpaa
grundtvigianerne bygge, er punkt for punkt saa stridende med kirkens
tro, at vi ikke kunne ønske det fremgang hverken i eller
udenfor skolen, ligesom det ogsaa i det kristelige menigheds-liv i vort
land vil møde en bestemt modstand. — —
En grundtvigsk skole i Norge vil aldrig blive norsk, fordi
den ikke staar i aandens pakt med folkelivet hos os, den vil
altid I liere et uvant præg. Tænkte jeg mig en af de danske
grundtvigske skoler med en gang henflyttet i en af vore
fjeld-dale, saa forekommer det mig at blive et „Goddag-økseskaft".
En norsk skole maa være afpasset efter vort folks krav og dets
eiendommelige karakter. — Kundskab og folkelig vækkelse
maa gaa haand i haand, ellers vil den ene af deiene svæve i
luften!"
Den danske skulen han tykte best om, var Ryslinge
høgskule, grunnlagd av presten Clausen. Don var av dei
skular, som „adskille sig fra de grundtvigske ved en ni ere
nøgtern og maa-deholden aand."
Ryslinge høgskule har forresten lenge vore ein heil
grundtvigsk skule og er no ein av dei større skular i
Danmark. Hans dorn over den danske kyrkjepolitik er endaa
meir kategorisk,
„Det grundtvigske parti har ogsaa optraadt paa den danske
rigsdag som folkeligbedens talsmand, men vi maa haabe og ønske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
